Skær to græskar og tag det ene med hjem

Tommerup St.

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Det er børnene i Tommerup St., der har indflydelse på, hvor pyntet deres by skal være i anledning af Halloween.

Lørdag 22. oktober inviterer Aktive Kunder Superbrugsen sammen med City Tommerup ligesom sidste år alle børn i følge med voksne til at skære ikke bare et, men to græskar.

Det ene græskar sætter man et sted på Tallerupvej mellem Din Nye Guldsmed og Tommerup Optik, det andet må man tage med hjem.

Aktiviteten foregår i et telt på brugsens p-plads mellem klokken 10 og 14, og man skal selv medbringe redskab i form af kniv og ske. Skulle tørsten melde sig undervejs er der mulighed for at købe noget at drikke. 

Del denne historie på: