Sådan blev Himmelrummet fyldt med frøer og rumvæsener
Tommerup St.
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
24-årige Mads Dyrslund Myrup havde næsten glemt alt om, at han for tre år siden fik stjålet sin scooter. Forleden dukkede den op i havnen i Assens sammen med to andre køretøjer.
Når man går i børnehave i Himmelrummet, så er der god til at kigge opad og ud i det store rum, når lejlighed byder sig. Og det er præcis, hvad børn og voksne i børnehaven har gjort, mens de i den seneste tid har arbejdet med temaet fortælling.
Udgangspunktet har været Jakob Martin Strids bog “Lille frø bygger rumraket”. Handlingen er kort beskrevet, at nogle frøbørn bygger en rumraket, og da de vil vise den til deres forældre , kommer faren til at trykke på gashovedet, og så ryger hele frøfamilien afsted på oplevelser i rummet, hvor de møder både gode rumvæsener og grumme robotter.
Fredag før påskeferien var forældre og søskende til børnehusets 52 børn inviteret til fernisering af den udstilling, der gennem vinteren har indtaget mere og mere plads i børnehaven.
– Vi har taget udgangspunkt i det, børnene bød ind med, som de kunne tænke sig at lave, så de får ejerskab til det, fortæller pædagog Mette Bastholm, mens en lille gruppe børn sidder og lægger sidste hånd på en robot.
Det er blandt andet foruden robotter blevet til tegninger af frøer, frøer i tryllede og nogle af de rumvæsener, som frøfamilien mødte på sin vej ud i rummet.
Der arbejdes stille og koncentreret, da Folkebladet er på besøg. Mens to mindre grupper arbejder indenfor, er resten af børnene på legepladsen. Det giver ro og plads til den enkelte og god mulighed for, at børn og voksne kan tale om det, de er igang med.
De kommende skolebørn har også arbejdet med selv at fortælle historier, som de voksne har hjulpet med at skrive ned. Også de er hængt op på væggen, så alle kan læse med om både pirater og dillermænd.
Børnehaven arbejder med temaer fire gange om året og har denne gang arbejdet med det et par gange om ugen såvel aldersopdelt og på tværs af stuer og alder.
Ud over alle de kreative processer har børnene også været omkring frøens livscyklus.