Så ta’r vi skinnecyklerne frem

Tommerup St., Glamsbjerg og Assens

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Lilleskov Teglværk på banen med sæson nummer 26

Den, der kører med stude – og skinnecykler – kommer også frem. I hvert fald på Assensbanen, dvs. strækningen mellem Tommerup St. og Asens. 

Lilleskov Teglværk åbner nemlig sæson nummer 26 den 27. april – og så kan der ellers skinnecyklen indtil udgangen af uge 42. 

Skinnecyklerne kan lejes hos SuperBrugsen i Assens klokken 9 til 19; hos Stationsgrillen i Glamsbjerg klokken 11 til 20 og hos SuperBrugsen i Tommerup St. klokken 9 til 19. 

I de foregående år har det også været muligt at leje skinnecykler hos SuperBrugsen i Tommerup St., men da brugsen lukker i indeværende måned, er det ikke længere muligt. 

Den 1. juni åbner en Spar-købmand i de tidligere lokaler, og Lilleskov Teglværk håber at Sparkøbmanden vil træde til. Men i skrivende stund er det uafklaret. 

Det koster 400 kroner at leje en skinnecykel en hel dag. På ruten er der flere muligheder for at holde pause og gå ombord i eventuel medbragt mad. 

Yderligere information på www.lilleskov.dk og Lilleskov Teglværks facebookside. 

Del denne historie på: