Så kom julen til Tommerup St.

Tommerup St.

4. december 2025

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

En gang om året er bliver perronen og broen over sporene på Tommerup Station fyldt med mennesker. Forældre, børn og bedsteforældre især de yngste er fulde af forventning. Ikke fordi de skal med toget, men fordi en ganske særlig person ankommer med toget – selveste julemanden! Ganske som han har gjort det mange gange før. Julen er vel traditionernes fest.

Godt støttet af en stribe sponsorer var det igen i år FDF Tommerup St., der stod for arrangementet, der fortsatte, da julemanden sammen med den halve by begav sig op mod torvet, hvor juletræet har sin plads.

Her sørgede FDF’s Brassband fra Odense for at juletonerne blev slået an. Og så blev der ellers danset om træet til blandt andet Søren Banjomus og Nu er det jul igen, før det blev tid til det, alle børn ventede på – godteposerne.

På modsatte side af Tallerupvej blev der samtidig åbnet op for servering af gløgg og æbleskiver

Joh, nu er julen kommet til Tommerup St., som den kom til Tommerup dagen før, og Vissenbjerg og Nårup dagen efter. 

Del denne historie på: