Når moderne kunstnere laver alterbilleder
Tommerup St.
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Torsdag 7. marts besøger tidligere sognepræst og forstander på Løgumkloster Højskole Bent Andreasen Broholm Sognegård på Kirkevej 32 som led i foredragsrækken om kirkekunst arrangeret af Assens provsti i samarbejde med menighedsrådene.
Bent Andreasen vil i sit foredrag illustreret med billeder tage tilhørerne med ind i den store og modige fornyelse af kirkekunsten, som er sket over de seneste årtier, og som har betydet en stor forandring af de mange hundrede kirker, der har givet plads til ny kunst på et helt centralt sted i kirken – alterbilledet.
Der vil blive vist eksempler fra kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Christian Lemmertz, Erik Heide, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Thomas Kluge, Arne Haagen Sørensen, Anders Kirkegaard og Jesper Christiansen.
Foredraget begyner klokken 19, og koster 50 kroner at overvære.