Messehagel fra Canada får nyt liv i Broholm Kirke

Tommerup St.

4. april 2026

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Ved påskegudstjenesten søndag 5. april indvier Broholm Kirke en “ny” messehagel. Det er en donation til kirken, designet og udført af Kirsten Flensted-Jensen, Brylle.

Hun lavede den oprindelig til den danske kirke i Canada, da hendes mand Jørgen Flensted-Jensen var præst der. Men da kirken for få år siden blev lukket, fik hun den med til Danmark og giver den altså nu videre til Broholm Kirke, hvor både sognepræst Henrik Vinggaard Jespersen og menighedsrådet er meget glade for den, og markerer indvielsen med en lille reception i sognehuset efter gudstjenesten.

Del denne historie på: