”Lev for det halve”
Tommerup St.
Foredrag med Nanna Hyldgaard Hansen 14. september
Drømmer du om at knække koden til en klimavenlig hverdag med balance i familie- og arbejdslivet? Hvis svaret er ja, gælder det om at møde op på Tommerup Bibliotek i Fyrtårn Tommerup på Tallerupvej i Tommerup St. onsdag 14. september klokken 19, når Nanna Hyldgaard Hansen giver praktiske hverdagsråd og enkle sparetips, så du lever mere bæredygtigt og få bedre tid til det, der er vigtigt.
Hun har skrevet bestselleren ”Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance” om sine erfaringer med at skære forbruget ned uden at savne noget. Nanna har med udgangspunkt i et almindeligt dansk forbrug og liv i byen mere end halveret sin og familiens klimabelastning. Hun er netop nu aktuel med en ny bog ”Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner”.
Billetter á 50 kr. købes på www.assensbib.dk. Foredraget arrangeres af Assens Kommune og AssensBibliotekerne.