Kend dit bibliotek
Tommerup St.
11. maj 2025
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Tommerup Bibliotek inviterer nye brugere og nye borgere til en rundvisning på biblioteket onsdag 14. maj klokken 17-18.30.
Der vises rundt på på biblioteket og fortælles om, hvad det indeholder. Mens der nydes en sandwich, vil en bibliotekar underholde med anbefalinger af bøger samt lidt højtlæsning.
Også de, der allerede kender biblioteket, er velkomne. Måske er der også overraskelser til dem, lyder det i pressemeddelelsen fra biblioteket.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på assensbib.dk

