Karina efter make-over: – Jeg skulle lige vænne mig til håret

Tommerup St.

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Månedens make-over er et nyt tiltag i Tommerup St. Karina Snede Hansen er en af de heldige, der er blevet udvalgt til “månedens make-over”. Det blev. Til et hent nyt look for den ellers langhårede buksepige.

Karina Snede Hansen har med egne ord altid været både buksepige og langhåret. Men det er hun ikke længere, efter hun gav frisørerne frit spil og lod dem finde den frisure, de synes ville klæde hende bedst og efterfølgende blev klædt på med kyndig vejledning.

Som lokale erhvervsdrivende må man støtte hinanden. Det var udgangspunktet, da Louise Langeberg, Team Re:Style, Helle Rasmussen, Baronen og Baronessen og Karina Handberg, Handberg Foto & Design, sammen blev enige om en gang om måneden at tilbyde en make-over til en, der tør lade kyndige hænder tage over, og som ikke har for mange begrænsninger i kalenderen.

Det er ved at være en månedstid siden Karina Snede Hansen satte sig i frisørstolen.

– Det har været en oplevelse at være med, siger hun, men hun lægger ikke skjul på, at hun har skullet vænne sig til det nye hår, som hun stadig synes er lidt for kort.

– Jeg har været langhåret hele mit liv, forklarer Karina, der også har fået blandende kommentarer fra omgivelserne – især familien skulle vænne sig til det nye look.

Og det er nok det, det handler om – at man skal vænne sig til det. For frisør Louise Langeberg forsikrer, at modellen får den frisure, de som fagfolk vurderer, vil klæde hende bedst, som passer til hendes livsstil, og som hun selv kan sætte derhjemme.

Hos Baronen og Baronessen fortæller Helle Rasmussen, at hun sammen med modellen udvælger en bunke tøj, hun kan prøve for at finde frem til det, hun bedst kan lide.

Del denne historie på: