DM til Tommerup Vandpolos U11-hold

Tommerup St.

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Tommerup Vandpolo deltog i weekenden 2-3. november 2024 i DM, som holdtes i Slagelse, med to hold i gruppen for U11 hold. Nemlig et U10 hold, der skulle med for at få nogle kampe, erfaring og opleve, hvordan det er at deltage i et DM. 

Det andet hold bestod af rutinerede spillere, der har være med i 2-3 år, og ifølge Karl-Emil Greve, cheftræner Tommerup Vandpolo, gør det rigtig godt.

U10-holdet lagde ud med at slå KVIK/Jyllinge/Lystrup med 9-7, for derpå at spille uafgjort 13-134 mod HSK. 

– Megatrætte vandt holdet over Frem, som betød, at det meget overraskende kom i semifinalen, hvor det mødte Tommerup Vandpolos U11-hold, der vandt, fortæller Karl-Emil Greve.

U10-holdet skulle spille om 3. og 4. pladsen, hvor det blev til en 4. plads. 

U11 holdet vandt i overlegen stil de to indledende kampe, og derpå som nævnt semifinalen mod bysbørnene. I finalen mødte holdet Slagelse. 

Trods nervøsitet og uro på holdet spillede holdet en flot gang vandpolo og vandt overbevisende 13-5. 

Holdets næste udfordring bliver en tur til Hamburg den 23.-24. november, hvor det skal deltage i Danger-ligaen, hvor det skal møde tre venskabsklubber. 

Del denne historie på: