Brugskunst: 262 børn udstiller hos SuperBrugsen Tommerup St.

Tommerup St.

28. maj 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Om ikke brugskunst så I hvert fald kunst i brugsen. 

Frem til 20. juni står et større udsnit af stationsbyens børn for udsmykningen af SuperBrugsen Tommerup Stations vinduer ud mod Tallerupvej. 

Det er de Aktive Kunder i Superbrugsen, som har genoptaget samarbejdet med byens yngste børn – et samarbejde, der kom i stand op til julen sidste år. 

Børnehaven ”Himmelrummet”, børnehaven ”Kilden”, og Tallerupskolens indskoling 0. – 3. klasse har i nogle uger arbejdet med at lave udsmykningen, hvor det overordnede emne er: ”Vores forår 2021”. 

– Børnene kunne vælge at fremstille tegninger, collager, fotografier, malerier, tryk…. Der er mange muligheder. Det er ganske valgfrit, fortæller Orla Andersen fra De Aktive Kunder.  

I alt omkring 262 børn har bidraget til udstillingen, nemlig Kilden” med ca. 54 børn.

”Himmelrummet” med ca. 58 børn og Tallerupskolens indskoling med ca. 150 børn. 

Del denne historie på: