Til næste år bliver vi diamantkonfirmander
Traditionen tro mødtes guldkonfirmanderne fra Skydebjerg og Aarup til høstgudstjeneste i Skydebjerg Kirke den sidste søndag i september.
– Bagefter samledes vi på Hotel Aarup Kro til middag og en god snak, fortæller Henny Mølller Hansen, der i dag bor i Blommehaven.
Hun var med, da guldkonfirmanderne første gang mødtes ved 50 års-jubilæet i 2012. I begyndelsen var det de 13 konfirmander fra Skydebjerg Kirke, som deltog, men siden er også konfirmanderne fra Aarup Kirke kommet med.
– Vi fik et par afbud i år, så vi var 14, som mødtes. Ellers er vi vel 16-18, som mødes.
Siden 2012 har konfirmanderne mødtes hvert år, så det er blevet til ni gange.
– Til næste år bliver vi diamantkonfirmander, for så har vi 60 års-jubilæum, siger Henny Møller Hansen