Græshoppen var en af Egyptens 10 plager, som man kunne læse i biblen, for græshoppesværme kunne dengang – og i øvrigt også i dag – på ingen tid æde afgrøderne på bondens mark og medvirke til hungersnød. 

Under vore nordiske himmelstrøg var oldenborren – i hvert fald tilbage i anden halvdel af 1800-tallet – en plage af bibelske dimensioner. 

Det skriver arkivmedarbejder Otto Clement om i det netop udkomne Årsskrift 2021 fra Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv. 

Oldenborren er – skriver Otto Clement – en bille, hvis larver lever i jorden. De tilbringer tre år under jorden, hvor de æder afgrødernes og andre planters rødder. Det fjerde år dukker de i maj-juni op som voksne oldenborrer for i store sværme at falde ødelæggende over plantevæksten med store tab for landmændene til følge. 

Derfor skulle billerne bekæmpes. I 1887 vedtog Rigsdagen en lov, som påbød kommunerne at foranstalte indsamling og ødelæggelse af oldenborrer. 

Det gjaldt også for Skydebjerg-Orte Kommune, som det fremgår af sogneforstanderskabets protokoller. 

Således den 10. juli 1883 hvor der blev indsamlet 10.551½ pund (dvs. godt 5.000 kilo eller 5 tons, red.) med en udgift på 513,07 kroner til følge. 

Otte år senere skal sognerødderne, dvs. byrådsmedlemmerne tage stilling til afregningsprisen for oldenborrer. Den blev 12 øre pr. pund i maj, 16 øre i begyndelsen af juni og 18 øre i slutningen af juli. 

Det blev også sådan, at skolebørnene i billernes flyvetid kunne holde fri om formiddagen (for at deltage i indsamlingen) mod at gå i skole i fire timer efter klokken 13. 

De indsamlede oldenborrer blev destrueret, og det skete ved at koge dem i gruekedler i de poser, de blev bragt i.  Kogningen skulle en voksen tage sig af og fik for ulejligheden 1 øre pr. pund oldenborrer. 

I begyndelsen af 1900-tallet formindskedes problemet, skriver Otto Clement, i takt med dræning af markerne og mere effektiv maskinel jordforbedring. 

Af andre artikler i årsskriftet kan nævnes Jørgen Koch Sørensens om hospitalstog, der kunne sættes ind i forbindelse med store ulykker. 

Toget bestod af et lokomotiv og seks vogne. En vogn til lettere tilskadekomne, ambulancevogne med 16 bårer, to hjælpevogne med redskaber som skærebrændere, vand, telte med mere.  Endelig var der en redningsvogn med bl.a. operationsstue.

Hospitalstogene holdt forskellige steder i landet, bl.a. et i Fredericia, som 7. januar 1945 blev sendt afsted til Aarup. 

Anledningen var det angreb, som amerikanske fly fortog mod Jyllandsekspressen, mens det holdt ved Aarup Station. Angrebet kostede 14 danske passagerer livet, mens 30 blev såret. Dertil kom et ukendt antal tyske soldater til skade. 

Takket være hurtig indsats fra et antal ambulancer, der kørte sårede til Middelfart, Odense og Assens samt lokal førstehjælp, nåede hospitalstoget ikke længere end til Middelfart, før det fik besked om at vende om, for på det tidspunkt var der ikke flere sårede at redde.