Renoveringen af Skalbjerg Borger- og Klubhus blev fejret
Skalbjerg
5. august 2021
Af John Jakobsen
I lørdags havde bestyrelsen for Skalbjerg Borger- og Klubhus inviteret til åbent hus i anledning af renoveringen af huset. Mange var mødt op og deltog i en hyggelig formiddag med kaffe og rundstykker. Udover modernisering af toiletterne var der tilbygget en udestue til huset, som et velegnet ankomstlokale ved arrangementer.
Ifølge husets kasserer Niels Jørgen Fjord er renoveringen klaret på grundlag af en sund økonomi og støtte fra kommunens pulje til forsamlingshuse. For to år siden fik køkkenet, salen og den udvendige del en opfriskning, så Borgerhuset fortsat er populært til udlejning og kulturelle arrangementer.