– Jeg er oprindeligt butiksuddannet, men har de sidste 11 år arbejdet som rengøringsassistent på Aarupskolen. Jeg var superglad for arbejdet og kontakten med både børn og voksne, og jeg var da sikker på, jeg skulle være der resten af mit arbejdsliv, starter en smilende Conny Lægteskov. 

– Men med slidgigt, primært i knæene, begyndte det at være for smertefuldt at være på benene mange timer hver dag. Jeg blev derfor sygemeldt sidste år. Lægen sendte mig omkring både fysioterapi, arbejdsmedicinsk, reumatologisk osv. – både for at udbedre og afhjælpe. Herudover har jeg selv opsøgt ergoterapeut, massør og zoneterapeut, men selvom det var gode behandlinger, kan man ikke genskabe nedslidte led, erkender Conny. 

– Så jeg tænkte; jeg har 13 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det er alligevel mange år at have smerter og være udmattet. Der måtte et brancheskift til.

Som fodterapeut kunne jeg arbejde med mennesker – siddende

– I jobcentret fik jeg kontakt med Dorte Jensen, som skulle hjælpe mig med en afklaring af mine kompetencer. Vi nåede at mødes en gang fysisk, og har ellers haft kontakt online. Inden da havde jeg snakket med A-kassen om mulighederne for en voksenefteruddannelse VEU på en ordning med 110 % dagpenge. Jeg fortæller om mine ønsker om et siddende arbejde, hvor man kan have menneskelig kontakt, og vi kommer ind på fodterapeut. Jeg syntes, det var en god ide, husker Conny. 

– Da jeg begyndte at mærke til slidgigten, havde jeg faktisk selv overvejet en fodplejeruddannelse. Det var dog ikke muligt at få fri fra arbejdet til en ugentlig skoledag, så jeg droppede det igen. 

Desværre meddelte a-kassen mig, at fodterapeut var en SU-berettiget uddannelse, som ikke kunne støttes med 110 %-ordningen. Men jeg var så sikker på, at det var den vej, jeg skulle, så jeg ville ikke slippe ideen.

Finansierer fodplejeruddannelsen med skønhedsbehandlinger

– Min mand og jeg kiggede på økonomien og fik lagt nogle lån om; det kunne godt hænge sammen med en periode på SU, så jeg søgte ind. Næste udfordring blev, at fodterapeutuddannelsen foregår i Randers, og enten medførte fem timers daglig transport eller behovet for et sted at bo i Randers – og så hang økonomien ikke sammen længere. Jeg måtte derfor melde fra til uddannelsen i sidste øjeblik, fortæller Conny ærgerligt. 

– En anden mulighed var fodplejeruddannelsen i Odense. Den er dog ikke SU-berettiget, og det betyder jeg skal finansiere det hele selv. I mellemtiden blev jeg prikket på skulderen der, hvor jeg fik massage og zoneterapi; om jeg ikke var interesseret i nogle kurser hos dem? Min mand og blev enige om, at det var en investering, som kunne hjælpe med at finansiere uddannelsen, så jeg slog til. Min veninde arbejder i Mulighedernes hus, og kunne fortælle mig, at der var et lokale, der ikke blev brugt hele tiden. Jeg ringede og forhørte mig om mulighederne for at leje mig ind delvist, og min begejstring må have smittet, for vi lavede en aftale, fortæller Conny entusiastisk. 

– Sideløbende med fodplejeruddannelsen kan Conny Lægteskov nu tilbyde en række skønhedsbehandlinger, som er godt forenelige med hendes kommende erhverv som fodplejer.

– Jeg har været rigtig glad for støtte og opmuntring fra jobcentrets Dorte Jensen, og især min mands kæmpe støtte og tro på min vej ind i faget. Nu skal jeg lige i gang, og folk skal finde ud af, jeg er her, men jeg tror på projektet. Jeg er jo ikke den første Lægteskov i kommunen, der er blevet selvstændig, slutter Conny med et stor smil