54 børn til DGI Fodboldskole i Skalbjerg

Skalbjerg

16. juli 2021

54 fodboldglade drenge og piger i alderen 5-13 år var på DGI Fodboldskole i Skalbjerg i uge 27.  

– Vi glæder os over at se så mange børn bruge en uge af deres ferie på at røre sig og spille en masse dejlig fodbold, siger klubformand Bjarne Stenhøj.

Deltagerne tilbragte en uge på banerne som tidligere kaldtes ”Green Devil Lane”, men nu bærer navnet Albani Arena Skalbjerg. Børnene trænede alt fra inderside- til saksespark, driblinger, afleveringer, hovedstød og tæmninger – og trænet at lægge den gode aflevering – og naturligvis at skyde på mål. 

Lokale frivillige kræfter står bag fodboldskolen i Skalbjerg, nemlig seks engagerede fodboldskoletrænere og hjælpetrænere. 

Fodboldskolelederen Bjarne Stenhøj Hansen glæder sig over hvert år at kunne tage mod mange gengangere, ligesom nye ansigter naturligvis også tages godt imod og er meget velkomne på fodboldskolen.   

Frivillige hjælpere skærer frugt i lange baner til formiddagens og eftermiddagens frugtpauser, for der skal energi til, når man er på fodboldskole. 

Foto: Hver dag startes med fælles opvarmning, så der kan komme gang i benene igen.

Del denne historie på: