Så nåede julen til Sandager Kulturhus

Sandager

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Familieklan og venner står bag kulturhuset

– Et ægtepar havde på en restaurant spist godt af andestegen, da tjeneren spørger: Vil De have skroget med hjem? Ja, siger konen, for vi har jo efterhånden været gift i 15 år.

Det var keyboardspilleren Jackie Jacobsen, som imellem to numre, igen igen hev en vittighed frem fra sit vistnok uudtømmelige lager af branderter og jokes. 

Jackie var indforskrevet til at spille julesange og i øvrigt give en hånd med ved tirsdagens julearrangement i Sandager Kulturhus. Sådan som han – i øvrigt sammen med kollegaen ud i festmusik, Hans Henrik fra Assens – havde været med fra dag 1 i kulturhusets historie, som begynder omkring 2019, efter at Ole og Annelise Larsen og deres datter Charlotte Larsen og dennes mand, havde købt den tidligere Dagli’Brus, da denne efter flere skrantende år opgav ævred. 

Styrke det lokale fællesskab

– For os handlede det om at styrke det lokale fællesskab, som jo tidligere bl.a. havde centreret sig omkring brugsen, og det ville vi gøre navnlig ved at lave arrangementer for ældre mennesker, fortæller Charlotte, der nok arbejder som gymnasielærer i Nyborg, men fortsat bor i Sandager. 

Det er på ingen måder tilfældigt, at Jackie og Hans Henrik indgår i den faste stab.

– Både min far og jeg er meget optaget af musik, siger Charlotte, som i dagens anledning havde taget sin violin med, mens far Ole skiftedes med Jackie til at spille julesange og fortælle vittigheder, som ikke alle egner sig til at blive gengivet i en sober ugeavis som Folkebladet. 

Jørgen ”Den glade maler fra Barløse” Jacobsen, der også er menighedsrådsformand og dilettantinstruktør i Søllested, har også været frivillig i kulturhuset fra begyndelsen – for, som han siger, for at styrke fællesskabet. 

Vi er alle tossede

Sammen med Jackie udgjorde var han undtagelsen fra reglen om, at de frivillige alle er i familie med hinanden, ja efter at have talt med flere familiemedlemmer, fristes man til at kalde det den lokale klan. 

Eller som Pia Hall Nielsen siger det – ”Alt hænger sammen her på stedet”. 

– Mine svigerforældre er her, og det er mine forældre også, som ellers havde opholdt sig i Jylland, indtil de vendte tilbage til Sandager. Og jeg må sige, at det hjælper at være i familie med hinanden, for vi er tossede alle sammen, siger Pia, der også skulle og ville synge et par sange. 

– Jeg skal synge ”Bedste blev kørt over af et rensdyr”, som er min yndlingsjulesang. 

Men der havde hun ikke taget Jackie i ed, for lidt efter giver han sig til at spille og synge det gamle Linie 3-nummer.

– Nå, det vidste jeg ikke, griner Pia og fortsætter.

– Det kan være, at jeg kan synge den senere, så har gæsterne måske glemt at de har hørt den, og så griner Pia nok en gang som en flækket træsko. 

Kulturhuset slår helt fast dørene op en gang om måneden til en eftermiddag med musik og sang, som regel et såkaldt Giro 413-arrangement. Dertil kommer to julefrokostarrangementer, et påskearrangement med mere. 

– Vi har også haft en John Mogensen-aften og skal til marts have en Bamses Venner-aften, fortæller Charlotte. 

Den gamle vognmand

Poul Bæk, med en fortid som vognmand i Barløse, har stort set deltaget i alle arrangementer, siden brugsen blev til kulturhus. 

– Jeg synes, det er godt initiativ, og hvor er det rart at se alle de glade mennesker. Og så møder jeg mennesker her, som jeg ikke har set i 40 år, siger Poul Bæk, der kender Ole – og hans autoværksted – fra dengang han havde sin vognmandsforretning. Det har han ikke længere, men han – og konen – er fortsat storforbrugere af lokalområdet, således spiller de fast badminton i Salbrovadhallen. 

På dagen kunne Poul Bæk – og de øvrige gæster – glæde sig over at få slik og appelsiner, som selveste julemanden havde fået fra Torup Bakkegård. 

Da der som sædvanlig var fuldt hus i Sandager Kulturhus, fik julemanden assistance fra julenissepigen Lærke, der gik på med krum hals og røde kinder. 

Jo, nu kan det fastslås med sikkerhed, at julestemningen har indtaget Sandager. 

– Tror du på kærlighed ved første blik

Jackie Jacobsen har været professionel festmusiker i mere end 40 år

Der var også flæskesteg, rejer og andre gode sager på bordet, hvor de frivillige havde bænket sig. En af dem var Jackie Jacobsen, der var mødt op til julearrangementet for at give en hånd med – og synge en masse julesange – som frivillig, dvs. uden at få klingende mønt for indsatsen. 

– Jeg får da maden og en god behandling, ja og et kram, når jeg kommer og et når jeg går, siger Jackie, der bor i Assens og har to jobs. Det ene er buschauffør, som nok er den primære bidragyder til huslejen og betalingen af de øvrige basale livsfornødenheder, og det andet er festmusiker. 

– Jeg har spillet til fester i 40 år, og endda over hele landet, siger Jackie, der har rundet de 57. 

Dropper gangstativ og rollator

En særlig glæde for Jackie er at spille på plejehjem. 

– Når folk kommer ind i salen, støtter de sig til rollatorer og gangstativer, men når jeg har spillet et par timer, kan de klare sig uden. Det er fantastisk at opleve den forandring, der kan ske så hurtigt, siger Jackie.

Han blev musiker ved lidt af en tilfældighed. 

Harmonika med hullet bælg

Som elleveårig knægt fandt han en trækharmonika i en affaldscontainer. Og selv om den havde huller i bælgen, tog han den med sig hjem, fik lappet hullet og begyndte så ellers at spille. 

Og det havde Jacike, der udelukkende spiller efter gehør – tæft for, så da han blev konfirmeret, købte han sig et stueorgel og gav sig til at spille på det. 

Et par år senere, sker der noget afgørende. 

Min far, som havde gået til tysk på aftenskole i Ebberup Skole, havde inviteret holdet hjem til afslutning. 

– På et tidspunkt sagde min far ”knægt, kan du ikke tage stueorglet frem og give et par numre”. 

Det gjorde Jackie. 

– En kvinde fra holdet syntes så godt om det, at hun spurgte om jeg ikke ville spille til hendes 60 års fødselsdagsfest i Saltofte. Det syntes jeg ikke, at jeg var god nok til, men hun fik mig overtalt, husker Jackie. 

Da han først havde besluttet sig for at sige ja til spillejobbet, allierede Jackie sig med kammeraten Ole Larsen, som hjalp ham med at købe et nyt keyboard og højttalere. 

– Så derfor har jeg været professionel musiker, siden jeg var 16, fortæller Jackie. 

I dagens anledning nøjes Jackie ikke med at lægge ansigtet i glade folder, men har også taget nissehuen på. Og han siger heller ikke nej til at lade sig fotografere sammen Charlotte. 

– Tror du på kærlighed ved første blik, griner han til hende.  

Del denne historie på: