Puge Mølleå-stien indviet

Salbrovad

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

– Vi havde en fantastisk indvielse. Børnene – ca. 60 med tilknytning til Puge Mølle – var topforberedte med udklædning, lydeffekter og billeder, fortæller ejeren af Puge Vandmølle,  Hans Jørgen Stougaard om indvielsen af den 750 meter lange sti, som blev indviet 31. marts. 

I vognporten kan man læse om møllens historie. 

Teksten, som kan ses nedenfor i uddrag, er forfattet af cand.mag i historie Mads Bøndergaard Kobbersmed og Hans Jørgen Stougaard. 

Møllen i historisk ramme 

Det danske landskab har i mere end 1000 år været præget af vandmøller. De første vandmøller kom sandsynligvis til landet med de munke, der oprettede klostre i hele Danmark. Mølledrift gav energi til bl.a. maling af korn. Også kongemagten tog ideen til sig, og både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag byggede i 12- og 1300-tallet mange vandmøller. I Valdemar Sejrs såkaldte jordebog hedder det, at kongen ikke ville ”tillade, at vandene løb ud i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til nytte”.  

Puge Vandmølle bliver første gang nævnt i skriftlige kilder den 30. oktober 1538. I 1992 blev der foretaget en årringsdatering af en egetræsstolpe fra vandmøllen, og denne blev dateret til, at egetræet er blevet fældet ca. 1556.

Puge Vindmølle – datidens løsning på energikriser

Der hvor Salbrovad 18 (Møllehuset) ligger i dag, lå tidligere Puge Vindmølle, der var en såkaldt hollandsk mølle fra 1854. Vindmøllen blev nedtaget i 1920’erne, da den var i dårlig stand. En del af vindmøllens træværk blev anvendt til opbygning af de driftsbygninger, der i dag danner rammen om gårdspladsen på Puge Mølle. Vindmøllen blev brugt som et alternativ til vandmøllen, da der om sommeren kunne være begrænsede vandmængder i Puge Mølle å, og derfor havde vandmøllen ikke energi nok til at kværne korn til foder og mel. Det taler helt aktuelt ind i den energikrise, samfundet har gennemlevet i 2022, hvor der pga. af forsyningsudfordringer pludselig er blevet øget fokus på forsyningssikkerhed og alternativer til de traditionelle energikilder. 

Den sidste møllerfamilie – familien Helms 

Af folketællingen i 1906 fremgår det, at Alfred Helms var ansat på Puge Mølle som landbrugsmedhjælper. Alfred var søskendebarn af den tidligere møllerfamilie, som havde overtaget Puge Mølle i 1854. Alfred drev møllen videre, mens landbruget langsomt udviklede sig til at overtage mere af ejendommens drift. Alfred giftede sig med Emilie Kirstine Helms i Barløse Kirke den 9. april 1914, og ved folketællingen i 1934 boede der 14 personer på Puge Mølle, hvoraf de 7 var børn af Alfred og Emilie. Det var deres søn, Herluf Helms (født 1922), der i fællesskab med Metha Helms drev landbruget og møllen videre. Møllen fungerede og anvendtes indtil 1960, hvor Herluf gik fra at være møller til at være landmand. Landbruget blev i 1981 overtaget af sønnen Jørgen Helms, der solgte ejendommen i 2016 til Hans Jørgen Stougaard, der i dag bor på Puge Mølle med sin familie og driver landbruget. 

Puge Mølle Å i går og idag

Puge Mølle Å udspringer ved Krengerup Gods og har sit udløb i Lillebælt ved Aborg. Der er en god bestand af bækørreder og havørreder i åen. 

Puge Vandmølle har været en vandmølle med dobbelt møllehjul. I 1942 brækkede akslen, hvor møllehjulet var monteret, og der blev efterfølgende monteret en turbine, som viste sig ikke at have så god effekt. I ca. 1915 kom der elektricitet til ejendommen. Herefter anvendte man el til at drive kværnen indtil 1960, hvor mølledriften blev indstillet. 

Puge Mølle trænger til renovering, og den nuværende ejer håber på sigt at kunne skaffe midler, så Puge Mølle også fremadrettet kan være en del af lokalhistorien i Salbrovad og omegn.

Del denne historie på: