Kom til kaffe, kage og kirketårnssnak i Rørup

Rørup

21. oktober 2021

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Hører du til dem, der godt kunne tænke sig at vide, hvordan det går med restaureringen af Rørup Kirkes tårn, så er der mulighed for at få nysgerrigheden stillet søndag 24. oktober.

Da vil menighedsrådet i samarbejde med tømrerfirmaet Lebæk, der står for projektet, nemlig invitere til åbent hus klokken 10-12. Lebæk giver kaffe og kage, og så er der ellers mulighed for at stille spørgsmål.

– Til den tid er vi ved at være færdige med tømrerkonstruktionerne, og blikkenslageren er så småt i gang, fortæller Klaus Lebæk, der har fået rigtig mange henvendelser fra nysgerrige persier i lokalområdet.

Som Folkebladet tidligere har beskrevet, blev renoveringen af kirketårnet en noget større og noget dyrere opgave, end man havde regnet med, da det viste sig, at der var råd i nogle af de bærende bjælker. 

Del denne historie på: