ASSENS: Ved at knuse en rude i en terrassedør har en tyv eller tyve skaffet sig adgang til en privat beboelse på Faaborgvej i Assens. Det er sket lørdag den 18. september kl. 01,50, og her er der blevet stjålet en lampe.

AARUP: Mellem torsdag den 16. september kl. 06,45 og fredag den 17. september kl. 16,00 er venstre forreste siderude til en personbil, der holdt parkeret på Bogense vej i Aarup, blevet knust. Køretøjet er blevet gennemrodet, men der er tilsyneladende intet stjålet.

AARUP: Lørdag den 18. september kl. 08,43 skete der et mindre færdselsuheld på Snerlevej i Aarup. En bilist havde tilsyneladende mere travlt med at kigge i sin arbejdsblok end til af føre bil, påkørte et stengærde, hvilket resulterede i småskader på stengærdet samt skader på bilen i et sådan omfang, at den ikke kunne køre fra stedet.

ASSENS: Fredag den 17. september kl. 21,19 fik politiet et telefonopkald fra en person, der fortalte, at en personbil var kørt ind i et hus samt ramt et elskab på Nørregade i Assens. Personbilen var kørt videre, formentlig til p-pladsen ved Rema 1000.

TOMMERUP: Lørdag den 18. september kl. 00,45 kunne politiet stoppe en bilist på Assensvej i Tommerup, der i spirituspåvirket tilstand førte en personbil.

ASSENS: Ved at knuse en rude har en tyv eller tyve skaffet sig adgang til en privat beboelse på Solvænget i Assens. Det er sket mellem torsdag den 16. september kl. 14,00 og mandag den 20. september kl. 19,20, hvor der er blevet stjålet køkkenredskaber.

GLAMSBJERG: Mellem tirsdag den 14. september kl. 01,26 og mandag den 20. september kl. 03,26 er en hoveddør forsøgt brudt op til en virksomhed på Søndergade i Glamsbjerg.

ASSENS: Mellem mandag den 20. september kl. 18,00 og tirsdag den 21. september kl. 09,00 er der blevet stjålet en mørkegrå motorcykel PGO G-MAX 200, årgang 2007 på Solvænget i Assens af ukendt gerningsmand.

VISSENBJERG: Ved at bryde et vindue op har en tyv eller tyve skaffet sig adgang til en privat beboelse på Årupvej i Vissenbjerg. Det er sket mellem tirsdag den 21. september kl. 15,00 og onsdag den 22. september kl. 11,45, hvor der er stjålet diverse hånd- og el-værktøj.

VISSENBJERG: Onsdag den 22. september kl. 06,41 skete der et færdselsuheld på Søndersøvej i Vissenbjerg. Her bremsede en bilist hårdt ned, hvorved den bagvedkørende bil ikke kunne undgå en påkørsel. Føreren af den påkørte bil fortsatte fra stedet i nordvestlig retning ad Søndersøvej. Den anden bilist blev på stedet, og vedkommende mente, at bilisten var kørende i en hvid varebil med et sort logo bagpå, hvor der med rød skrift stod Fyn.