– Vi kan da også

Ørsted

Birthe Andersen, Frøbjergvej 13 – Ørsted

Lørdag 17. juni var dagen,  hvor det skulle afprøves. Assens gør det, Aarup gør det og nu gør Ørsted det også: Vi holder fælles loppemarked rundt i byen. Det er super dejligt, når folk  tager ja-hatten på og melder ind med, at de gerne vil deltage. Der var 17 stande fordelt i hele byen. Vejret var med os, folk havde pyntet op ved deres indkørsel med flag og andet blikfang, der var en ung pige som satte sig og spillede på sin klarinet, Købmanden holdt længe åbent, og foran butikken blev der solgt pølser. Det var en dejlig dag og de fleste fik solgt ud af ting fra gemmerne. Der kom rigtig mange forbi, selv fra Bogense var der folk, og ja, vi gentager til næste år og håber flere kommer med i gadeloppemarkedet.

Del denne historie på: