200 til uhygge i Ørsted

Ørsted

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Hvad gør man ikke for (u)hyggens skyld? I Ørsted indtager man tilsyneladende såvel regnorm, som tudsehjerner, giftige svampe og rottehjerner, mænger sig med genfærd og tager for sig af kager, der ikke umiddelbart får tænderne til at løbe i vand..

Dagen startede som alle andre lørdage, fortæller Birthe Andersen fra Frøbjergvej, der har sendt os billederne.

– Men pludselig kom der gang i byen, både hos købmanden og på legepladsen overfor vrimlede det med uhyggelige væsener, der blev snittet græskar og indleveret kager til kagekonkurrencen, som var lagt i hænderne på to kompetente herrer, der er vant til at skulle træffe beslutninger, tidligere Glamsbjerg-borgmester Aakjær Stenskrog og borgmester Søren Steen Andersen. Omkring 200 vurderes at have deltaget i arrangementet, og mon ikke alle trods alt overlevede uhyggen?

Del denne historie på: