For 5000 – 10.000 år siden var den sydlige del af det, der i dag er Vissenbjerg Sogn, et fladt sø-areal med små øer og holme. Det strakte sig over ca. 10 km fra Aarup i vest til Tommerup i øst, og dækkede dele af det senere Assenbølle, Bred og Skalbjerg. Efter sidste istid var der en smal fjord helt til Lillebælt, hvor Brænde Å har sit løb i dag. 

Efterhånden som grundvandet sank, ændrede fjorden sig til moser, hvor Neverkær er den største. 

Her er der gjort en del arkæologiske fund, især i perioden da der var produktion af tørv til brændsel. Men allerede omkring 1900 var man begyndt med de første undersøgelser af stenalderbopladser i Neverkær, og der fortsattes med jævnlige indsatser af både fagfolk og amatører. 

I 1941 – 47 foretog Nationalmuseet sammen med Fyns Stifts Museum omfattende eftersøgninger, der blandt andet resulterede i fund af 4 bopladser og nogle jagtstationer, hermed en del enkeltfund af økser, skrabere, flækker, spydspidser, pilespidser m.m. af flint, ben og hjortetak. Et af de fornemste fund var et 45 cm højt spidsbundet lerkar, som blev fundet under tørvegravning i 1942. 

Neverkær var tyngdepunktet for den fynske yngre Ertebøllekulturs bopladsbebyggelser. (5.400 – 4.000 f. Kr.), men fund fra Maglemosekulturen (9000 – 6.800 f. Kr.) viste, at der har været befolket endnu tidligere. Allerede næsten 9000 år f. Kr. bosatte Maglemosekulturens første jægere og samlere sig omkring åen og søerne, og op gennem sten-, bronze- og jernalderen helt til vores tid har der boet mennesker i området. 

I nyere tid er der ved hjælp af metaldetektor fundet et stykke af et bronze sværd, der stammer fra 1000 f.Kr. Fundene fra Neverkær kan ses på henholdsvis Nationalmuseet og Odense Bys Museer, men også hos private samlere.

Neverkær mose er i privat eje, og er til dels omgivet af landbrugsjord, og mod nordvest begrænset af Erholm Skov. Området er i de senere år især blevet kendt for de årlige nattergaleture. 

Vissenbjerg 

Lokalhistoriske Arkiv

John Jakobsen