Hvor der før var revet grus under fuglenes fødder, får ukrudtet nu lov at pible frem, og i foldene er det ikke ualmindeligt at se næsten mandshøje brændenælder. De velfriserede bede er fortid, i dag regerer naturen i den seks hektar store fuglepark, der er hjemsted for 800 fugle fra hele verden fordelt på 150 arter.

Det har ikke været et nemt skridt at tage, erkender direktør Hans Åge Hjeresen.

Da de i zooen for første gang for flere år siden forsøgte sig med en mere vild natur, mødte de negative reaktioner fra gæsterne, men med tv-programmer som “Giv os naturen tilbage” og “Søren Vesters have” er det som om, at flere har fået forståelse for, at natur og biodiversitet også har betydning for vores og Jordens fremtid.

“Nøj, en oase”

– Det er et par år siden, vi forsøgte igen. Vi satte diverse skilte op om, hvad der var planen, og i dag, hvor naturen har bredt sig, kommer flere og siger: “ Nøj en oase”. Der er også stadig nogle, der ikke forstår budskabet, men det bliver bedre og bedre, fortæller Hans Aage Hjeresen.

I foldene får ukrudtet lov at vokse vildt, og tiltrækker masser af sommerfugle og insekter.

Men der er også noget beskæring, der skal læres, erkender han.

– Hvis brændenælder får lov at gro vildt, så vokser de mig over hovedet, men for insekternes skyld må de heller ikke skæres for tit, så der er noget beskæringsarbejde, vi skal lære, siger han.

Over 3000 overnatninger

Ved hjælp af råddent træ, kvas og andet godt fra naturen er der produceret 25 insekthoteller, så havens nye beboere også har et overvintringssted.

– Jeg plejer at sige, at 25 insekthoteller svarer til 3000 overnatninger hele vinteren, det er jo noget, man går op i turisterhvervet, siger Hans Aage Hjeresen med et smil.

Insekthotellerne er sat op, så de er hævet over jorden, da de ellers vil tiltrække for mange rotter, og netop rotter er en følge af naturens indtog. Ikke at det er et ny fænomen, for der har altid været rotter i fuglezoo. Hvor der er foder er der også rotter, men der er ikke færre, nu da der er flere gemmesteder.

– Vil man tilbage til naturen, må man tage hele pakken, fastslår Hans Åge Hjeresen. Der er kommet flere rotter, men de er også natur, påpeger han.

Ny diæt til fuglene

Også zooens beboere har taget den nye og rigere natur til sig.

– De spiser insekter – og jeg vidste det ikke. I de fleste bøger står, at de skal have hirse, solsikkefrø, nødder og sådan noget, men for eksempel parakitter og papegøjer spiser insekter og frugt og grønt i kæmpestor stil. Vi har et madspildssamarbejde med brugserne og Rema og med Snittegrønt i Odense. Det bliver til tons på årsbasis. Måske har det øget slagsmålene, det er fordi de er blevet mere aktive. Før var de bare fede og dovne af de fede solsikkefrø, siger Hans Åge Hjeresen, der heller ikke har givet fuglene medicin i otte år.

I stedet får de et skud af det, han kalder naturens penicillin med jævne mellemrum. Det er en blanding af kogt og blendet hvidløg blandet med hørfrø.

– Når de får det, så får de ikke andet den dag, før de har spist det, fortæller Hans Åge Hjeresen, der også selv holder forkølelserne væk med hvidløg.

– Jeg skyller efter med en whisky, men det giver jeg altså ikke til fuglene, lover han.