Der er kommet seks nye beboere i Danmarks Fugle Zoo ved Nårup. Det er nogle, der både kan høres og ses. De er knaldgule tilføjet lidt grønt og orange, deraf navnet solparakit, og de har, selv om de ikke er særligt store, en stemme så det synger i ørerne.

Hans Åge Hjeresen, fugleparkens direktør gennem mere end en menneskealder, fortæller, at han for nylig havde en gæst, der havde overnattet på en af zooens autocamperpladser, som troede, han var tilbage i Sydamerika, hvor han tidligere havde været, da han vågnede til lyden af ikke bare solparakitter, men også andre af havens parakitter med oprindelse i det sydamerikanske.

– Jeg har en teori, som ikke er bekræftet, om, at når de lever i den tætte jungle i Amazonas, kan de ikke se hinanden, men så kan de i stedet høre hinanden, forklarer Hans Åge Hjeresen.

Fuglene er kommet dels fra Randers Regnskov, dels via fugleparkens fuglehjem, som tager imod fugle fra private, der af forskellige årsager ikke kan have dem længere.

– De var tamme, det er de så ikke mere. De er helt naturlige, konstaterer Hans Åge Hjeresen.

– Bliver så længe jeg kan

I 36 år har han stået i spidsen for Danmarks Fugle Zoo, først som formand siden med titel af direktør. Som gammel håndværker medgiver han, at årene ikke er gået sporløst hen over ham, der er noget slidgigt i hoften, siger han, men slippe roret har han ingen planer om, selv om sønnen Morten er klar i kulissen til at tage over og har bestyrelsens opbakning til det.

Så længe jeg kan det her, bliver jeg ved, fastslår han.

Folk troede ikke på det

– Der var ikke mange, der gav os en chance for at videreføre fugleparken, men heldigvis, er det gået anderledes, der er sket mange ting, og vi har fået et hav af oplevelser, siger Hans Åge Hjeresen. Han lægger ikke skjul på, at det også har kostet på andre fronter, men siger, at han heldigvis har en forstående familie.

En af de ting, der optager ham, er at udforske fuglenes adfærd.

Det har blandt andet resulteret i et større menukort.

Hver morgen bliver der skåret omkring 100 kilo overskudsfrugt og -grønt ud til zooens beboere, og når dertil kommer, at naturens planter har holdt deres indtog i og uden for burene og tiltrækker insekter, ja så er der både kød og grønt på menuen foruden de frø og korn, som også fortsat fordeles.

Fuglene har også fået meget bedre plads, end de havde tidligere i en park, der er vokset til det firdobbelte over årene.

– De skal ikke være i fængsel her. De skal bo på et femstjernet hotel, fastslår Hans Åge Hjeresen.

Og det er ikke lig med velfejede betongulve, men bure, hvor naturen får lov at gøre sit indtog.

– Det har faktisk vist sig, at denne måde er den bedste for fuglene – deres adfærd og fjerdragt er blevet meget mere naturlig og sund at se på. Fugle har en bedre lugtesans, end vi tror. De får alle mulige slags frugt og grønt, og jeg tror hurtigt, de lærer at finde det, de kan lide ved at lugte sig frem, siger Hans Aage Hjeresen og mener, at det vil gøre det nemmere for dem at klare sig i naturen.

Aldrig syge

– Det kræver forskning, forsøg og viden. Vi ændrer tit foderplanerne både frem og tilbage, alt efter hvad fuglene synes om. Fugle Zoo ska være et sted, hvor fuglene lever sundt og godt under trygge rammer, fastslår han.

– Jeg har forsket i det her i mange år, og vores dyrlæge er efterhånden træt af at komme her. Han tjener kun på kørslen, siger han, for fuglene er aldrig syge, fortæller Hans Aage Hjeresen.

Mangfoldighedshuset

Lige over for parakitterne holder de nordiske fugle til i to store volierer. Her er godt tilgroet, alligevel trives såvel storken, som viben, agerhønen og strandskaderne her. 

Sidstnævnte er tilgodeset med et vandhul med lavt vand. Hans Aage Hjeresen overvejer at sætte et par australske fugle ind også. De kunne hjælpe med at holde piletræet nede, og storken kunne nyde godt af det, der falder til jorden, tænker han.

– Vi skulle nok ændre navnet til “nordisk mangfoldighedshus” så, siger han og nævner, at det nok også ville kræve en følgetekst, så gæsterne ikke bliver alt for forvirrede.

Hans Åge Hjeresen afviser, at man har sparet tid og arbejdskraft ved omstillingen til “vild med vilje”, der er nøjagtig lige så meget arbejde, fastslår han og nævner al frugten, der skal skæres ud, de naturgrene, fuglene sidder på, som skal skiftes oftere, de vildtvoksende vækster, der skal holdes nede med mere.

Har du fået lyst til et besøg, ja, så holder Danmarks Fugle Zoo åbent dagligt klokken 10-18 i sommermånederne juni, juli og august.

FAKTA

Danmarks Fugle Zoo – Skovvej 48-50, Naarup

Zooen drives af en fond.

Personalet udgøres af fire ansatte.

Herudover bidrager en række frivillige til parkens drift.

Åbent 1. marts-30. november kl. 10-16. 

I juni, juli og august dog til kl. 18.

Der er overnatningsmuligheder lige uden for parken:

To shelters.

Seks autocamperpladser.

To mindre ferielejligheder.