Juli er lig søndagsmatine i Sulelængen

Magtenbølle

5. juli 2025

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Søndagsmatine, når solen bager eller regnen pisker ned, er på plakaten alle søndage klokken 15 i juli i Sulelængen i Magtenbølle. 

Således indtager makkerparret Ørts & Strøyer Sulelængen 6. juli. 

– De er hentet rundt om hjørnet i Skalbjerg, for hvorfor gå over åen efter vand, når kvaliteten lokalt er godkendt, siger formanden for foreningen Sulelængens Venner, Ingrid Henriksen.

Duoen spiller – på guitar og klaver – sange af Neil Young, Tina Dickow, Joni Mitchel og Tracy Chapman samt egne kompositioner. 

Entréen er 100 kroner for medlemmer af foreningen Sulelængens Venner. Ikke-medlemmer skal af med 150 kr. Tilmelding er ønskelig til magtenboelle@gmail.com eller sms 2961 5859.

Nyd 1½ time under stråtaget i Magtenbølle. Kaffen er varm, kagen er hjemmebagt og øllet og ro¬sé¬en koldt, lyder opfordringen. 

Del denne historie på: