Blues under stråtaget

Magtenbølle

18. maj 2026

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Saftig blues på en sommeraften i maj. Hvad kan ønske sig mer? Det er Sulelængen i Magtenbølle som står bag en aftenkoncert torsdag den 21. maj klokken 19. Musikken leveres af det odenseanske blues-band “The Thrill”, som er d’Herrer Bjørn “Blues” Langkilde (vokal) fra det hedengangne Danablues flankeret af Palle Hansen (trommer), John Vogt (bas) og Ture Reimer-Mattesen (guitar).

Entreprisen er 125 kr. for medlemmer af foreningen Sulelængens Venner. Ikke-medlemmer skal af med 175 kr. Arrangørerne tilbyder de tilmeldte publikummer at tilkøbe smørrebrød, som inkluderer en genstand, for sølle 125 kroner. Denne lette anretning kan indtages fra klokken 18 til klokken 18:50, hvorefter der sættes strøm til guitarerne klokken 19, og så går det løs til senest klokken 21. 

Tilmelding er nødvendig af hensyn til indkøb af smørrebrød og øvrig planlægning. Tilmelding kan ske til magtenboelle@gmail.com eller sms 2961 5859.

Del denne historie på: