Lær at væve, plantefarve og meget mere

Krengerup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Hørvævsmuseet på Krengerup har en bred vifte af kurser på programet hen over foråret.

Ikke mindst vævekurser for såvel begyndere som øvede på både de store skaftevæve og de mindre rammevæve. Man kan også blive undervist i lændevævning, rammevævning, brikvæv øvning og båndvævning. Ud over vævning tilbydes blandt andet kurser i knipling, spinding, farvelære, nålebinding, pojagi og plantefarvning.

– Vi har i de senere år kunnet øge vores tilbud i aftenskolen betydeligt, især på baggrund af den store udvidelser af museet for at par år siden, siger Else Høbye fra Hørvævsmuseet i en pressemeddelelse.

– Her fik vi mulighed for at have vævekurser hele året og desuden velegnede lokaler til de øvrige aktiviteter. Sidste år indviede vi således vores nye farveværksted, hvor der især undervises i plantefarvning, fortsætter hun.

Kursisterne kommer til hørvævsuseet fra hele landet. Alle kurser finder sted på museet på Nårupvej 30, Glamsbjerg og yderligere oplysninger om kurserne samt tid og sted kan findes på hjemmesiden www.tilmeld.hoervaevsmuseet.dk.

Del denne historie på: