På tværs af tid, generationer, stilarter og kultur

Køng

18. april 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Bassisten Jorge Degas udgiver album nr. 20

Den brasiliansk fødte bassist Jorges Degas, der siden 2008 sammen med sin familie har drevet Kulturhuset CulturArte (culturarte.dk), er på banen med et nyt album, som har fået titlen ”Através do Tempo” (Throughout Time). Albummet, der er nummer. 20 i rækken, er netop er udkommet på 21 digitale platforme gennem det brasilianske pladeselskab ”Fina Flor Prod.” i Rio de Janeiro.

Albummet, der består af ældre indspilninger, der ikke tidligere har været udgivet – og nye numre, der tilsammen afspejler Degas’ mangfoldige musikalske udtryk både på den 4-strengede elektriske bas, og på den akustiske guitar. Således kan man finde både danske folkeviser, følsomme ballader, en groovie rap-improvisation og lækre, rytmiske brasilianske numre – med tekster på både dansk, engelsk og portugisisk.

De medvirkende sangere er Trine Lyngvig, Naja Storebjerg, Anduva Degas, Emma Pilgaard, Monami Degas og Jorge Degas selv. Som gæste musikere kan blandt andet nævnes den fremragende cubanske trompetist, Yuliesky Gonzalez. På percussion finder man Balalli Degas, Andreas Weiser  (Berlin), Tunico da Vila (Brasilien) og Jorge Degas.

Jorge Degas har en lang international karriere bag sig. Allerede i 70’erne var han en af de mest benyttede bassister i den brasilianske populærmusik, med faste kontrakter som bassist ved de store pladeselskaber som fx EMI, Warner Bros., Universal, Polygram, Odeon osv. Degas spillede med blandt andre Martinho da Vila, Paulo Moura og Alceu Valenca, der bragte ham på internationale turneer i Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika. Han spillede på store internationale festivaler som Montreaux og Rock in Rio, gav koncerter på kæmpe fodboldstadion’er, og solgte milioner af plader med de kendte brasilianske sangere. I 1986 spillede han desuden en række koncerter i Rio med den amerikanske stjerneguitarist Al Di Meola.

I 1986 blev Jorge gift med danske Stenia og slog sig senere ned i Glamsbjerg. I begyndelsen arbejdede han mest med udgangspunkt i Berlin, hvor han dannede trioen ”XIAME”, med hvem han turnerede og udgav 4 cder.

Jorge Degas er internationalt anerkendt og respekteret for sin personlige og virtuose spillespil på den 4-strengede elektriske bas, og er blevet portrætteret i diverse bas-magasiner – blandt andet ”Bass-Player”. /hef

Jorge Degas Discografi (Egne produktioner)

1984 Degas/Salazar, ”Uniao”, Uafhængig, Brasilien

1987 Degas/Salazar, ”Muxima”, Visom/GRP, Brasilien/USA

1988 ”Quarteto Negro”, Kuarup/Auvidis, Brasilien/Frankrig

1990 Xiame,”Xiame” Traumton, Tyskland

1992 Xiame, ”Pensa”. Traumton, Tyskland

1994  Jorge Degas og Keld Andersen, ”Ready for Changes”, Leblon Records, Brasilien

1995 Xiame, ”Canto d’alma”, Traumton, Tyskland

1997 Violeiro”, Hot Wire Records, Tyskland

1997 Xiame, ”Shadow of my Soul”, Traumton, Tyskland

1997 Soul Rhymes”, Jorge Degas og Vini Iuel, Traumton, Tyskland

1998 Cantar a Vida”, Traumton, Tyskland

2002 CD + nodehæfte. ”Hvad Havet Gemte”, Dansk Sang, Danmark

2002 Encontro”, Melodream Records, Danmark

2004 CD + nodehæfte. ”En Fin balance”, Dansk Sang, Danmark

2006 Heimat – Von Fern So Nah”, Piranha Records, Tyskland

2007 CD + nodehæfte. ”Hjertets Sprog”, Dansk Sang, Danmark

2009 CD + hæfte. ”Musicalion 1001 Nat”, Dansk Sang, Danmark.

2013  Jorge Degas Quartet; ”Butterfly”

2017 Jorge Degas & Keld Andersen ”Pearl”,  Fina Flor, Brasilien

2021 Jorge Degas, ”Através do tempo”, Fina Flor, Brasilien

Del denne historie på: