Kerte får Lokalråd 7. februar

Kerte med opland

6. februar 2022

Mandag den 7. februar er dagen hvor det nye Lokalråd i Kerte Sogns skal vælges på stiftende generalforsamling

Kristina Majoy Stæhr Pedersen, Ingrid Andersen og de øvrige initiativtagere til det kommende Kerte Lokalråd, glæder sig til på mandag den 7. februar. 

De håber rigtig mange beboere fra Kerte Sogn der omfatter Hjerup, Kerte, Ørsbjerg, Pindsende, Ørsbjerg Knold, Ørsbjerg Skov og Kronborg møder op til den stiftende generalforsamling for Lokalrådet.

Generalforsamlingen foregår i Kerte Forsamlingshus, 7. februar kl. 19. Når generalforsamlingen er slut, er det håbet, at der er blevet valgt et Lokalråd, som kan give Kerte Sogn en stemme til varetagelse af sognets og dets beboeres interesser. 

40 beboere deltog i det forberedende møde i november, så Kristina håber på mindst lige så stort fremmøde på den stiftende generalforsamling.

– Uanset om du vil stille op, hjælpe til eller bare vil sikre dig, at de rigtige kommer ind, så er det vigtigt at du møder op. Nu kan du gøre din indflydelse gældende om nutiden og fremtiden i Kerte Sogn, siger Ingrid. 

Del denne historie på: