Udskiftningen i Jordløse foregik omkring 1800, men udflytning af gårde og husmandssteder var ikke populært på den tid og skete først senere. Husmandsstederne var de første der blev udflyttet, og også de første der blev frikøbt fra Damsbo gods, der på det tidspunkt ejede det meste af Jordløse. Det skete mellem 1845-1865.

For gårdenes vedkommende foregik udflytningen i de fleste tilfælde, hvis den oprindelige gård var brændt. For Bankegårdens vedkommende skete det i 1862, og det var gårdens fæster, der selv satte ild til gården. Han fik 13 år i Horsens tugthus for den forbrydelse.

Han havde overtaget fæstet på Bankegården i 1835. Den lå på den tid, hvor nu Landevejen 39 ligger. Gården blev genopført ved Rævekær i Jordløse Skovmark – det nuværende Landevejen 97 – og der blev foretaget en del mageskifte, således at al jorden kom til at ligge omkring gården.

Det blev herefter Hans Christensen, der overtog fæstet i 1863 og grevskabet Brahesminde gav en del af byggematerialerne til den nye gård, på betingelse af at fæsteren så efter krybskytter og skovtyve i Damsboskoven.

Hans Christensen frikøbte gården i 1874 for 17.000 kr. og den var i slægtens eje indtil 1956.

Nord for gården ligger Gungebjerg og her blev der omkring 1900 plantet 12 tdr. land fredsskov med støtte fra Det danske Hedeselskab. Den lange allé som stadig fører fra Landevejen op til gården blev plantet i 1917.

I dag har Bankegårdens Patchwork til huse på ejendommen.

Ulla Nyborg

Jordløse-Trunderup 

lokalhistoriske arkiv