UGENS KLUMME

Assens

25. februar 2025

Af Helge Desler

Biler fra dengang!

Østergade i Assens har i et stykke tid været under beskydning. Det er faktisk sådan, at den mere eller mindre deler byens borgere i to dele – og for den sags skyld også byens gæster. Der tales både for og imod mellem byens borgere og de besøgende, der nu engang gæster vores lille by.

Gaden strækker sig centralt fra Odenselandevejen i øst over Willemoesgade i vest og til havnen, og på mange borgere virker den som indbegrebet af alt bredt, lyst og godt, som var den en naturlig bymæssig forlængelse af det bælt, den mundede ud i.

Mere trangt var der i sidegaderne, Kindhestegade, Korsgade, Store Kirkestræde, Nygade og så videre, hvor husene klemte sig mellem hinanden, så døre og vinduer løb skæve.

Mod nord snoede Ladegårdsgade sig parallelt med Østergade, blot uden hovedgadens åbenhed og bredde, men derimod med mange alsidigt befolkede bygninger og ret så fri for bilkørsel.

1950-årene var naturligvis også årtiet, hvor ungdommen gjorde oprør – men dog ikke mere end at man stadig skulle beholde lærepladsen og have en uddannelse at falde tilbage på. Knallerten – eller ”røvskubberen” – som den også blev kaldt, var alle unge menneskers drøm – dengang. Sådan at fare støjende rundt med 35 kmt i de små gader var alle tiders, mens beboerne i de små huse i deres gadespejle kunne kigge og ryste på hovedet af de unge menneskers vilde liv.

I dag er det så også de unge, der er blevet voksne, der er utilfredse med byens hovedgade.  Det er ikke alle, der er tilfredse med byens udformning. Nogle mener jo, at hovedgaden ikke skal have bilkørsel, andre vil ikke have de blå pæle i hovedgaden og andre kan ikke lide brostenene. Og sådan kan man blive ved. 

Men man havde så sandelig også biler i byen i de gamle dage. Her tænkes på roebiler til sukkerfabrikken, rutebiler og masser af andre af de store biler.  Okay, det var før de blå pæle og gadens nuværende belægning.

– Det er simpelthen ikke muligt at få bobslæder lige nu – og det skyldes, at der ikke har været snevejr i flere år, siger Palle Knudsen.

Del denne historie på: