Besættelsestidens ofre mindet ved Mindelunden på Frøbjerg
I en coronafri tid ville besættelsestidens ofre i Fyens Stift blive mindet ved en ceremoni med taler, musik og uddeling af hæderstegn til hjemmeværnsfolk.
I år var ceremonien skåret ned til et minimum, men mindet blev de faldne.
Højtideligheden fandt sted onsdag formiddag 5. maj, hvor et udsnit af de fynske hjemmeværnsfolk mødte frem under ledelse af Distriktschef, oberstløjtnant Ulrik Arensbach og brigadegeneral, stabschef H. Berg.
Borgmester Søren Steen Andersen (V), deltog ved ceremonien og mindedes de faldne med en krans.
Fotos stillet til rådighed af HJV-Fyn.