I bidende kulde omgivet af et allerede etableret vådområde og med udsigt over et stort, fladt areal, der i fremtiden skal overgå til natur, underskrev Assens Kommune og landboforeningen L&F Centrovice det første fynske klimapartnerskab af sin slags.

Partnerskabet betyder, at landbrug, og kommune fremover vil samarbejde om at nå klimaneutralitet i 2050 og dermed leve op til Parisaftalen.

Assens Kommune er i forvejen godt i gang med skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde til vådområder, rekreative områder m.m., frem for at de dyrkes. Hvilken forskel gør et partnerskab så?

Netop samarbejdet betyder noget for at opnå resultater, mener Torben Poulsen, der er formand for L&F Centrovice:

– Det betyder, at vi får en fælles platform, hvor vi snakker løsninger her og nu og på den lange bane. Vi anerkender, at vi hver især skal byde ind. Her kommer vi med i processen fra start, det giver medejerskab til projektet, hvor vi “i gamle dage” blev præsenteret for en kommuneplan, når den kom i høring, og der var reaktionen ofte: Hvorfor nu det?, forklarer Torben Poulsen. Han nævner, at samarbejdet også gælder den animalske produktion. Målet her er ikke en mindre produktion, men en stor omstilling af produktionen, og her kan man i partnerskabet vende spørgsmål som, hvilken type stalde, der skal til.

For Assens Kommune er det vigtigt at have landbruget med, hvis den skal nå målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 og klimaneutralitet i 2050, fordi landbruget fylder så meget i kommunen.

– Der er ikke noget bedre end god dialog. Vi har også set landkommuner, hvor man ikke er på god talefod, og jeg har det godt med, at vi er på forkant, siger Dan Gørtz (V), formand for Miljø, Teknik- og Planudvalget.

– Vi har nået 60 procent, det vil sige en reduktion på 40.000 af de 70.000 tons CO2, der er målet for 2030.

Samarbejdet skal blandt andet vise sig i, at parterne vil arbejde målrettet for at fremme skovrejsning og udtagning af de kulstofrige lavbundsjorde, og at de vil øge produktionen af biogas.

Man vil dog nok ikke se flere biogasanlæg i Assens Kommune end det, der allerede er i Flemløse, vurderer Dan Gørtz.

Partnerskabsaftalen med L&F Centrovice er i øvrigt kun en af flere partnerskabsaftaler, Assens Kommune indgår til fordel for klimaet.

– Vi laver også partnerskabsaftaler med industrien og Strøjer Tegl, gør borgmester Søren Steen Andersen opmærksom på.

Det var lodsejer Claus Skjellerup, Hestehavegård, der lagde jord til aftalens indgåelse. Han har før lagt jord til vådområde-projekter og har også gjort det til det store nye projekt, som strækker sig over 500 hektar.

Egentlig har han gode erfaringer med de projekter, han har været involveret i, hvor han har været informeret fra starten.

– Men det er godt nok at have vores organisation med i det til at varetage vores interesser, siger han.

Lavbundsjord bliver til et kæmpe naturprojekt

Renere fjord, bedre betingelser for plante- og dyreliv, sikring af grundvandet og rekreative arealer for de omkringboende er altsammen gevinster ved nyt naturprojekt mellem Tommerup, Nårup og Verninge.

HOLMEHAVE

Et naturområde på 500 hektar, det hidtil største, Assens Kommune har været involveret i, vil i løbet af de kommende år opstå i Holmehave mellem Tommerup, Nårup og Verninge.

Projektet er et såkaldt multifunktionelt jordfordelingsprojekt, hvor lodsejere afgiver jord og eventuelt tilbydes erstatning for det eller noget af det, de afgiver, og som både klima, dyr, planter og de omkringboende får glæde af. 

Assens Kommune gennemfører projektet i samarbejde med Vandcenter Syd, der har drikkevandsinteresser i området og Hedeselskabet.

200-300 hektar – altså omkring halvdelen – af området skal tilplantes med skov, som vil binde mellem 2000 og 3000 tons CO2 pr. år. 

Vådområder kombineret med skov og andre naturarealer giver gode betingelser for plante- og dyrelivet, og med i projektet hører også, at man vil drøfte muligheden med lodsejerne for at frigive noget af arealet til brug for friluftsfolket.

Det er en del af Assens Kommunes klimastrategi at udfase dyrkningen af kulstofrig landbrugjord, det skulle kunne reducere kommunens klimaaftryk med lige knap 12.000 tons CO2 i 2030 og yderligere knap 8000 tons i 2050.

Lige nu er der gennemført fem projekter, yderligere fem er undervejs. 10 er under forundersøgelse. Samlet set drejer det sig om et areal på 1000 hektar, hvor det nye projekt ved Holmehave altså udgør halvdelen.

Skovrejsning er en anden indsats i klimastrategien. Også det kræver samarbejde og frivillige aftaler med lodsejerne. Indtil videre har Assens Kommune været involveret i rejsning af den 130 hektar store Brylle Vandskov, Lundagerskov ved Assens på 50 hektar, hvor de sidste træer plantes i foråret, ud over projektet ved Holmehave, hvor der altså skal tilplantes 200-300 hektar.

– Vi håber, de første træer kan plantes i 2022, siger Gunilla Ørbech fra kommunens klimasekretariat i en mail til Folkebladet.

Det kan dog tage tid, før det hele går op i en højere enhed, da der lægges vægt på, at jordfordelingen sker af frivillighedens vej.