Ny udstilling og RAKU-workshops hos Galleri Langager

Helnæs

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Galleri Langager, Ryet 13 på Helnæs åbner dørene for en ny udstilling torsdag 1. juni klokken 11 med fernisering lørdag 3. juni klokken 14, som alle er velkomne til at deltage i. 

– Der vil være taler, bobler og lidt knas til ganen, og ikke mindst glæder vi os til at vise jer, hvad 25 dygtige og spændende kunstnere har valgt at udstille, skriver Galleri Langager i en pressemeddelelse. 

Galleriet holder i juni åbent i følgende tidsrum. 

01. juni – 04. juni

08. juni – 11. juni

15. juni – 18. juni

22. juni – 25. juni

29. juni – 03 juli

Åbningstider alle dage klokken 11-17. 

Cafeen tilbyder hjemmelavede lækkerier og god kaffe.

RAKU-workshops

Den 3. og 17. juni er galleriet ramme om RAKU-workshops, hvor folk fra nær og fjern prøver kræfter med ”De 4 elementer” i form af RAKU-brænding og blive klogere på hele processen omkring den form for keramik. Alle deltagere får mulighed for at udstille deres værker på en udstilling om ”De 4 elementer ” i august.  De to workshops er udsolgt. /hef

Del denne historie på: