Ny udstilling: Gemte steder på GALLERI OTTO ARP
Fernisering lørdag den 29. april kl. 14.00-17.00
Billedkunstneren Marianne Schneider udstiller udvalgte værker på Galleri Otto Arp.
Hun kalder sin udstilling for ”Gemte Steder”, der består af en række store lærreder – acryl på lærred, hvor både nye og gamle værker vil være repræsenteret.
De udstillede malerier er eksempler på steder der af den ene eller den anden grund har betydet noget for Marianne Schneider. Det øde landskab ved Solkær Enge, fiskernes hus på Nyord Havn, platantræerne i Villes sur Ouzon, vinduespartiet fra Venedig, baghuset i Friedbergstrasse i Berlin.
Marianne Schneider er født i 1951. Uddannet på designskolen i Kolding, linien for tegning og grafik 1968 – 1972.
Galleri Otto Arp holder til i Helnæs Gl. Præstegaard, Stævnevej 7, Helnæs