Galleri Langager byder efteråret velkommen med udstilling

Helnæs

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Fernisering lørdag 7. september

Galleri Langager id et tidligere mejeri på Ryet 13, Helnæs åbner efterårets kunstudstilling lørdag den 7. september med fernisering klokken 14. 

– Der er bobler, kunst og en hyggelig eftermiddag i vente, og alle er hjerteligt velkommen, skriver galleriet i en pressemeddelelse. 

Galleriets åbningstider under efterårsudstillingen

7. – 8. september

14. – 15. september

21. – 22. september

28. – 29. september

5. – 6. oktober

12. – 20. oktober

Hvor der er alle dage er åbent klokken 11-17.

Under efterårsferien 12. til 20. oktober holder galleriet dagligt åben. Børnene får chancen for at lege med deres kreative evner. 

Galleriet laver et stort kreativt bord, hvor det er muligt at kreere sine egne kunstværker, der efterfølgende bliver hængt/sat op som en del af udstillingen. 

– Så kom forbi Galleri Langager i efterårsferien og spring ud som børne-kunstner, lyder opfordringen. 

Efter 20. oktober lukker galleriet ned indtil den 7. – 8. december, hvor galleriet igen åbner dørene for ”UNIKA Kunsthåndværker julemarked” i forbindelse med ”Jul på Helnæs.” 

Der vil være hjemmebagt lun julekringle, varm kakao med fløde, masser af julehygge og gode muligheder for at købe unikke julegaver. /Hef

Del denne historie på: