Fra koncert til sangaften på Helnæs

Helnæs

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

I stedet for at lægge ører til andres spil, kan du lørdag 27. august få rørt sangmusklerne. Helnæs Kultur- og Musikforening havde den dag blæserkvintetten Qvindetta på programmet, men da kvintetten er blevet ramt af sygdom, er koncerten foreløbig udsat til 2023.

I stedet byder foreningen på en sangaften med pianist og komponist Bodil Heister. Det bliver klokken 20 på Galleri Knadring. Bodil Heister under viser på Det Kgl. Tager og har komponeret sange, operaer, teater- og filmmusik samt musik til de kendte og populære sange fra julekalenderen “Jul på slottet”. Hun fortæller levende om sange, digtere og komponister bag den danske sangskat – specielt fra Højskolesangbogen. Programmet vil vægte sommer- og sensommersange og vil også byde på nogle af Bodil Heisters egne sange.

Plads til sangaftenen kan reserveres på www.helnæskultur.dk eller på tlf. 61 73 45 40. Entreen er 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn. (liw)

Del denne historie på: