To nye klimaskove i Assens Kommune får støtte
Haarby-Holmehave
8. marts 2025
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Klimaskovfonden har netop sagt ja at støtte 32 nye skovprojekter rundt omkring i Danmark. Heraf syv på Fyn, og af dem er to i Assens Kommune.
Dyrkede arealer skal erstattes af meget mere skov de kommende årtier, skov som med tiden skal optage co2 fra atmosfæren.
I forvejen er 17 skovrejsningsprojekter i gang i det fynske gennem Klimaskovfonden, heraf kun et enkelt, mindre projekt i Assens Kommune, Ebberup Vandværks 5,1 hektar store klimaskov, der fik fondens støtte i 2023.
De to nye projekter er dels Sjølund Klimaskov vest for Haarby, der efter planen skal dække et område på 61,3 hektar, der breder sig især vest og i mindre grad øst for Kragemosevej.
I den anden ende af kommunen ved Holmehave, hvor der også er store vådområder er det planen at reje 55,8 hektar skov. Som følge af den forventes en co2-reduktion på 18.368 tons over højst 100 år. I Haarby forventes reduktionen at være på 15.803 tons.
Krav til træerne
Når Klimaskovfonden støtter skovrejsning, stiller den også krav om, at der plantes skove med stor variation i træ- og buskarter, så skovene er robuste over for klimaforandringer i fremtiden.
– Når vi bruger naturens egne virkemidler i klimaindsatsen, kan vi glæde os over, at en ny skov samtidig beskytter vores drikkevand og vandmiljø og vier naturen mere plads til at udfolde sig på. Derfor er vi rigtig glade for, at flere jordejere på Fyn vil være med til at rejse skov på deres jord, siger Klimaskovfondens direktør Poul Erik Lauridsen i en pressenmeddelelse.
Også i Kerteminde, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner er der givet tilsagn on støtte til skovprojekter, disse, der ligger mellem 3,8 og 11 hektar, er dog noget mindre end de to i Assens Kommune.
Arealer, der har fået støtte får status af fredskov eller varig naturtilstand. Begge dele sikrer, at d ikke senere omlægges til anden drift. ne har vokse sig store kan de fældes og nye plantes.