Jaguarerne indtager Hjemstavnsgården
Lørdag d. 4. september kl. 12 – 13.30 er det muligt at se 68 velplejede Jaguar biler. Bilerne er parkeret på Hjemstavnsgårdens store parkeringsplads, Klaregade 23, Gummerup.
Der er et bredt udvalg af modellerne, fra årgang 1950 og op til i dag.
Jaguar Club of Denmark holder årsmøde på Hotel Faaborg Fjord fra fredag d. 3 til søndag d. 5. hvor særligt to modeller har meget opmærksomhed. E-type fylder 60 år, og XK8 modellen fylder 25, så de er flot repræsenteret i denne weekend. Om lørdagen køres der tur i det kønne sydfynske landskab. Turen starter fra Røgeriet, Vestkajen 3, hvor alle bilerne er linet op fra kl. 9.30 til 11.00. Her kan publikum stemme på den flotteste Jaguar og være med i konkurrencen om en kurv eller plakat udloddet af Røgeriet.
Foto Jørgen Findsen.
arkivfoto