Elisabeth, Astrid og Inge Lise, tre ældre kvinder, alle beboere i boenheden Midtpunktet på De Gamles Hjem i Glamsbjerg sidder og spiller Ludo. Elisabeth og Astrid med fine røde negle. Det skyldes en af de unge “spirer” som plejehjemmet for nylig har ansat. Hun kunne ikke komme den fredag, hun ellers skulle, kom i stedet torsdag og havde taget en pose neglelak med, og så blev der ellers lakeret negle. Noget der ikke sker så tit i en travl dagligdag.

Ved halv fire tiden dukker Anna op.

Anna Hansen fra Brylle er 14 år, og en af de fire spirer, der er blevet ansat på De Gamles hjem. Spirer er unge mellem 14 og 17 år, der ansættes til at bringe lidt hygge og adspredelse i hverdagen på foreløbig fire plejehjem i Assens Kommune.

Egentlig skulle plejehjemmet kun have haft to spirer, men det var svært at vælge, og så blev det til fire.

– Jeg bliver glad, når de bliver glade

– Jeg havde set noget om spirejob i Odense Kommune og syntes, det lød meget hyggeligt, og så kom muligheden her. Vi snakker og spiller spil, og det er egentlig noget, jeg også godt kan lide at gøre selv, siger Anna, der også nogle gange rækker personalet en hjælpende hånd, når de har brug for det. Det kan for eksempel være til borddækning.

Da Folkebladet er på besøg, er det kun tre uger siden, spirerne startede. 

Elisabeth er ellers begavet med ni børnebørn og 11 oldebørn. Nogle bor tæt på, andre helt i New Zealand.

– Når de er 17-18 år har de ikke så meget tid til at se os, de skal så meget andet, siger hun og er derfor glad for, at andre unge i stedet kommer.

– De er mere ude, end vi er, og kommer med nye impulser, siger Inge Lise. Også Anna får noget igen, når hun kommer her to gange to og en halv time om ugen.

– Jeg bliver glad, fordi jeg kan se, at de bliver glade for, at jeg er her. Det er hyggeligt, når vi fortæller hinanden noget, synes hun.

En tur med støvekluden

Elisabeth fortæller, at hun har fået en af spirerne til at tørre støv af en dag. Når man kun får gjort rent hver tredje uge, kan det godt komme til at trænge indimellem.

– I må vist godt også bage kage til os – og gå ture, nævner Elisabeth, og Anna bekræfter.

– Vi kommer også til at arrangere aktiviteter med jer, men først skal vi lige lære hinanden at kende siger Anna og nævner, at hun og spirekollegerne blandt andet har talt om at arrangere banko, ordne hår, bage kage og lave filmaften.

De Gamles Hjem i Glamsbjerg er som nævnt et af fire plejehjem i Assens Kommune, der i første omgang er kommet med i spireordningen. De øvrige er bofællesskaberne Skelvej og Odensevej i Assens samt Æblehaven i Haarby.

Kommende kolleger?

Det er ikke uden grund, at det hedder spirejob. Håbet er, at det at komme indenfor og opleve dagligdagen på et plejehjem, måske kan give nogle af de unge smag for at uddanne sig inden for området.

Selv om Anna kun er 14 år og begynder i 9. klasse efter sommerferien, er hun heller ikke afvisende.

– Det kunne godt være en mulighed, siger hun.

Set fra plejehjemmets side har spireordningen to ben, forklarer plejehjemsleder Susanne Brauer-Christiansen.

– Det ene er, at vi gerne vil brande os som faggruppe og skabe nysgerrighed for faget. Det andet, at vi gerne vil skabe nærvær, venskaber og livsglæde for vores borgere.

De fire spirer på De Gamles Hjem kommer to dage om ugen. To ad gangen bortset fra fredagen, hvor alle fire kommer. Planen er ifølge Susanne Brauer-Christiansen at lave en kalender sammen med deres mentorer.

– Det kunne for eksempel være, at man en dag malede billeder og efterfølgende holdt fernisering à la fredagsbar, siger hun og nævner også bålmad og cykelture i rickshawcyklen.

– Vi vil gerne skabe mere udeliv, siger hun.

Spirerne kan være med til at give det ekstra, som der ellers ikke er tid til i en travl hverdag, hvor der i aftenvagten (fra om eftermiddagen) for eksempel kun er en enkelt på arbejde i hver af de tre boenheder med henholdsvis otte og ni beboere.

Plejehjemslederen fortæller også, at man gør noget ud af at tage hånd om de unge spirer. Som nævnt er to blandt personalet udpeget som mentorer for dem. Og inden de begyndte, blev de inviteret til et møde med deres forældre.

– Her snakkede vi om det at blive gammel. At man ikke altid husker lige godt, og at man kan dø, Det er meget vigtigt for os, at vi også vender dagen, før de forlader huset. De vil komme til at opleve, at dem, de knytter bånd til, pludselig ikke er her mere, siger Susanne Brauer Christiansen.

Hun håber og tror på, at spireordningen med tiden vil blive udbredt til alle plejehjem i kommunen, men det vil til den tid komme an på en politisk beslutning.