UGENS KLUMME

Glamsbjerg

Af Helge Desler

Da prins Knud gæstede Glamsbjerg

Det var en stor dag dengang, da prins Knud for næsten 100 år siden – sådan helt nøjagtigt den 17. september 1926 – besøgte Glamsbjerg, hvor majestæten skulle åbne Amtsudstillingen i Glamsbjerg, der for øvrigt skulle vare lige til den 26. september. Det var Håndværk- og Industriforeningen, der stod for det store arrangement, som blandt andet indebar, at der blev bygget en hel lille by til de 570 forskellige udstillere. Udstillingen var i øvrigt bygget på det areal, hvor byens friluftsbad og hallen senere fik deres pladser. 

Prins Knud, der – som nævnt – skulle åbne udstillingen, var for øvrigt blevet hentet i bil i Assens, hvor Hans Larsen og Harald Bisgaard også havde fået en køretur med.

Efter åbningshøjtideligheden startede ugens program. Hver dag havde sit tema, hvor der var landbrugsdag med foredrag og film, havebrugsdag, turisme- og automobildag, en dag for fjerkræ og biavl, håndværkerdag og husmoderdag med videre.

Amtsudstillingen blev desuden krydret med en stor folkefest med taler, koncerter, teaterforestillinger og film.

Uden for området var der boder, tombola, dyrecirkus, lykkehjul, karrusel, varieté og – ikke at forglemme – hver aften dans på estrade under danselærer Nordskovs ledelse.

Den lokale avis, Kommunaltidende, kunne senere fortælle, at det især var Bondestuen i Hjemstavnsafdelingen, der i særlig grad havde vækket de besøgendes udelte interesse. Her stod folk næsten i kø for at komme ind og høre og se, hvad der foregik. Og som der stod videre i avisen var den også i aller højeste grad interessant, og det er fornøjeligt, at se de to kvinder sidde og karte og spinde og høre dem synge dertil.

Både Kommunaltidende, Assens Avis og Fyens Stiftstidende omtalte for øvrigt – ret så flittigt – begivenheden.

Det var for øvrigt nok så kendt med afholdelse af disse udstillinger i sin tid i det danske land. Således fandt også en af disse udstillinger sted i Assens, hvor den blev afholdt på Sukkerengen – for ø

Del denne historie på: