Det er ikke cirkulæreskrivelser og bekendtgørelser om læring, læreplaner, mødeindkaldelser og ditto referater og andet relevant for FGU Fyn, som optager vægpladsen ved siden af Michael Boÿe Hvorslevs skrivebord hos FGU Fyn i Glamsbjerg, hvor han som skoleleder har sin base. 

Nej, det er en indrammet perleplade med logoet for fodboldklubben Liverpool FC, som suverænt fylder mest. 

Ved siden af den ses et foto, hvor en kollega lader som om han hælder perlerne ned i en papirkurv. 

Øjet fanger også et brev, hvor spøgefuglene indkaldes til en kammeratlig samtale og videre ses et foto af tidligere Liverpool-manager Jürgen Klopp, hvor dennes hoved er erstattet af Michaels. 

 Michael er – og her er det nok med ét gæt – Liverpoolfan – helt ind til hans sønderjyske ben og sjæl. 

– Jeg er stolt af at være Liverpoolfan, og det vil jeg altid være – også når holdet taber, siger Michael.

Korte ben 

Det begyndte hjemme i dagligstuen hos forældrene i Haderslev omkring 1970-71. 

– Vi så Tipslørdag – og jeg har vel været fem-seks år, for jeg kan huske, at jeg sad i sofaen med benene strittende ud over kanten – de kunne ikke nå ned til gulvet. 

Hvorfor det blev Liverpool, Michael kastede sin kærlighed over, ved han ikke præcist. 

– De kan have været noget med nogle fascinerende kommentarer fra speakeren og stemningen på Anfield (Liverpools hjemmebane, red.), som jeg også i dag synes er noget helt særligt. 

– Det er helt fantastisk at høre tilskuerne synge ”You’ll never walk alone (klubbens slagsang, red.) – også når holdet har tabt. Sangen er ellers ikke let at synge, siger Michael, som geråder ud i namedropping. 

– Ray Clemence var fantastisk, Bruce Grobbelaar helt uforudsigelig, og så var der Ian Rush og Kenny Dalglish.

– Og hvad med ”Beefy Jan Molby”, kommer det fra Folkebladets reporter.

– Ja, Jan Mølby var også god, siger Michael. 

Liverpool rules

Michael har aldrig skjult sit forhold til Liverpool, ja man kan vel sige, han har brugt det i forhold til både kolleger og elever – først da han i en årrække var skoleleder i Teknisk Gymnasium i Skive og siden da hos FGU Fyn i Assens. 

– Engang i Skive havde jeg sat et skilt op, hvor jeg havde skrevet ”Liverpool rules” med underteksten ”You’ll never walk alone. 

Det var dengang Manchester United med Alex Ferguson som manager vandt en masse titler, og mange af gymnasieeleverne var United-fans. 

– En morgen, hvor jeg havde mødt tidligt – og som leder mødte jeg altid tidligt – jamen, der havde nogle af eleverne mødt op endnu tidligere og indlagt scener med jublende United-spillere på gymnasiets pc’er. 

Skideballe udløste trøje

Det var også i Skive, at Michael fik sin Liverpool-træningstrøje. 

– Jeg havde indkaldt en elev og hans forældre til en samtale. Det handlede om, at eleven skulle tage sig alvorligt sammen, ellers ville han ikke bestå eksamen. Og da han var mødt frem med Liverpool-trøjen på, sagde jeg i spøg til ham, at han skulle give mig trøjen, hvis han klarede skærene. 

Drengen bestod, og da forældrene mente, det var Michaels skideballe, som havde hjulpet, fik Michael trøjen – og den er han glad for. 

– Jeg havde i øvrigt altid Liverpool med i mine dimissionstaler – det var dengang Liverpool ikke spillede så godt – og jeg sagde, at man skal være lidt af en personlighed, når man holder med et taberhold, mens der er tale om lemmingeeffekt, når man holder med et hold, som vinder hele tiden, siger Michael. 

En dyst i rødt og blåt

Det at være fodboldfan fylder også hos FGU Glamsbjerg. Som i forholdet mellem Michael, og Rikke, der indtil for nylig var administrativ medarbejder på FGU. 

– Hun er Juventus-fan. Jeg havde prøvet at tale hende fra det, men uden held. En dag havde hun så indhyllet kontoret i blåt papir, som er Juventus’ farve. Det skulle hævnes, så jeg satte rødt papir med Llverpool-symboler rundt om et par fotos af hendes børn, som hun havde stående på kontoret. Jeg lod som om jeg arbejdede, men så kun efter, hvornår hun opdagede de røde fotorammer, husker Michael. 

Det var samme Rikke, som havde lavet og betænkt Michael med den store perleplade. Den fik han, da han var blevet udnævnt til leder af FGU Fyn Assens.

Den røde trøje – Liverpools aktuelle kamptrøje – som Michael havde på under interviewet med Folkebladet er også en gave. 

– Den fik jeg af mine lederkolleger i FGU Fyn, mens medarbejderne sponserede krus, kopper med mere, da jeg fyldte 60, siger Michael. 

Han følger Liverpools kampe på pc – (- hurra for streaming) – eller smartphone, for fjernsyn har han ikke i sit sydfynske hjem i Stenstrup.  

– I gamle dage fulgte jeg med på Tekst-TV- kan du huske det? Spørger Michael.

Thue sendte live fra Anfield

Ofte ser han Liverpools kampe sammen med en kollega, der også er Liverpoolfan – og dennes to sønner – eller sammen med lillebroren Thue, der er inkarneret Liverpoolfan, og som sendte live optagelser til Michael, dengang han sad på Anfield og oplevede suset fra de mange fans. 

Når Michael mødes med broren og sine fodboldvenner, tager han en Liverpool-trøje på – måske den nye, måske den klassiske, og selvfølgelig også et Liverpool halstørklæde og ditto kasket. Med til samlingen af merchandise hører også Liverpool nøgleringe og badges. 

Når de røde fodbolddragter fylder skærmen, har Michael og Co også dækket op med chips, popcorn og øl i moderate mængder. 

– Det fællesskab med min bror og venner foran skærmen og de battles, jeg har med mine kolleger, om hvis klub er bedst, er mere end en hobby, det er noget der fylder en med livskvalitet, siger Michael. 

Pilgrimsrejse til Liverpool

Endnu har det ikke artet sig sådan, at Michael har set Liverpool på Anfield og det er der to grunde til. 

– Den ene er, at sådan en tur kræver flere fridage end skemaet for en skoleleder kan holde til. Den anden er, at det dyrt – rigtig dyrt at tage på sådan en fodboldrejse. 

Og pengene er desværre kommet til at fylde utrolig meget i fodbolden, som tiden er gået. 

– Det er sygt, at en spiller på 20-21 år kan tjene flere millioner kroner om ugen på at spille fodbold. 

Og det syge gælder også, mener Michael, at lande som Saudi-Arabien, Qatar og andre mellemøstlige oliestater har kunnet opkøbe storklubber i bl.a. England Frankrig og etableret klubber og bygget megstadions i hjemlandene. 

– Det er investorer, som er helt kulturløse, når det gælder fodbold, men de har bare mange penge. 

– Jeg tror, det ødelægger fodboldkulturen, men det har dog ikke ødelagt Liverpool-kulturen, for jeg fornemmer fortsat den gode stemning – selv om det måske skyldes, at jeg er Liverpoolfan. 

Bekymringen til trods, ser Micael frem til den dag, han sidder på Anfield og ser de rødklædte helte indtage grønsværen.

– Min hustru og jeg har lovet os selv, at vi en dag skal se Liverpool på Anfield – og måske tager jeg min gamle Triumph (engelsk bilmærke, red.)  med til England, så kan det blive en rigtig pilgrimsrejse, siger Michael med et af dagens mange smil. 

Superfan 

Superfan er en artikelserie, hvor vi portrætterer tre superfans. Den første superfan-artikel var med stribede Tine Grau Poulsen, bragt sidste uge. I denne uge møder I en mand, hvis hjerte banker for Liverpool F.C. Den sidste artikel er med en fan, som I år kunne juble over klubbens første Danmarksmesterskab.