Krolfklubben Aktivisterne åbner sæsonen 8. april
Når ben- og snakketøjet er i top, er krolf en mulighed for ham og hende, der er til motion og efterfølgende hyggeligt samvær.
Krolfklubben Aktivisterne, som holder til ved Aktivcenteret på Dærupvej 5 i Glamsbjerg, åbner sæsonen torsdag 8.april.
Krolfspillerne spiller spillet mandag fra klokken 18.30, onsdag fra klokken 10 og torsdag fra klokken 18.30, alle dage med efterfølgende hyggeligt samvær. Hvem man spiller mod afgøres ved lodtrækning.
Klubben, som p.t. har 65 medlemmer, råder over både køller og kugler, som kan lånes af interesserede, der ønsker at prøve spillet af.
Det koster 100 kroner i årskontingent til ”Aktivisterne” og 200 kroner, til Aktivcenteret.