Kloakarbejde i Glamsbjerg sender busser ud på større omveje

Glamsbjerg

Mandag d. 27. juni begyndte et omfattende kloakarbejde i Glamsbjerg. Det vil over det næste års tid have stor betydning for trafikken i området, og sender også busserne ud på omveje

Arbejdet foregår i flere faser, og dem der generer trafikken mest, afvikles i skolernes sommerferie, skriver FynBus i en pressemeddelelse. 

I arbejdets første fase skal de regionale busruter 131 og 151-153 ud på større omveje i perioden 27. maj til og med 15. juli. 

Derefter vil omkørslerne løbende blive ændret. FynBus opfordrer til, at man holder øje med hvordan busserne kører på Fynbus.dk/trafikinfo eller Rejseplanen, da arbejdets tidsplan formentlig vil ændre sig efterhånden som det skrider frem.

I arbejdets første fase er det desværre ikke muligt for busserne mellem Assens og Odense at køre til Glamsbjerg Station, da det ekstra tidsforbrug ville gøre det umuligt at opretholde køreplanen på resten af ruten.

Rute 131 

Fra mandag d. 27. juni til og med fredag d. 15. juli spærres rundkørslen Assensvej/Søndergade/Odensevej.

Busserne på rute 131 kører omkørsel ad Algade-Assensvej-Hårbyvej-Kirkebjergvej-Langgade-Dærupvej-Nørregade i begge retninger. 

Der er opsat et midlertidigt stop i Flemløse.

Busserne kører i perioden ikke via strækningen fra Haarby over Gummerup og Køng.

Passagerer henvises til Flextrafik (tlf. 63 11 22 55) og kan blive kørt til Hårby Station eller Flemløse. 

Der er opsat midlertidige stoppesteder på Dærupvej ved Nørregade.

Rute 151-153

Fra mandag d. 27. juni til og med fredag d. 15. juli spærres rundkørslen Assensvej/Odensevej/Søndergade 

Busserne med nummer rute 151-152 kører omkørsel ad Holtevej-Holtegårdsvej-Krengerupvej-Dærupvej i begge retninger. Der henvises til de midlertidige stop på Dærupvej ved Nørregade. 

De afgange på rute 152, der starter i Glamsbjerg og kører mod Odense, kører omkørsel ad Glamsbjerg Station-Nørregade-Krengerupvej-Holtegårdsvej-Holtevej.

Afgange med nummer 153 fra Odense mod Glamsbjerg kører omkørsel ad Holtevej-Holtegårdsvej-Krengerupvej-Nørregade-Glamsbjerg Station.

Del denne historie på: