”Mange Byer, hvis Størrelse ligger under Glamsbjergs, har i de sidst Aar anlagt Svømmebassin, hvor Ungdommen har kunnet faa Lejlighed til at dyrke Svømmesport. Det skulle en Overgang se ud til, at Glamsbjerg skulle komme bagefter på dette Omraade” skrev Kommunaltidende for snart 90 år siden.

Men man kom med i Glamsbjerg. Hotelejer Carstensen tilbød at stille en grund til rådig til et svømmebassin. 

Hvis byens foreninger selv ville købe grunden, ville han give et tilskud til anlæggelsen på 3.000 kr. – til sammenligning havde et friluftsbad i Allerup kostet 10.200 kr. 

Da der blev indkaldt til borgermøde den 7.september 1934, var 200 mødt op, men forinden havde gartner H.M. Mose i et læserbrev agiteret for et bibliotek i stedet for friluftsbad.

”Jeg er ikke modstander af et Pjaskebækken” var der en der indledte debatten på borgermødet, -nogen ville have bibliotek, – andre ville have varmtvandsbadeanstalt, – nogen ville have et nyt anlæg i stedet for byens gamle anlæg, der var blevet nedlagt. 

Interessen for friluftsbad var ikke stor, kun 55 af de fremmødte stemte for at anlægge friluftsbad.

I Fyens Stiftstidende kunne der 15. marts 1935 læses, at hotelejer Carstensen havde besluttet selv at anlægge friluftsbad. Arkitekt Rasmus Pedersen havde udarbejdet en plan, og der havde været foretaget prøveboringer efter vand.

Friluftsbadet skulle have internationale mål 16 x 50m, den største dybde ville blive 5m, og der skulle rejses et tårn på 10m, bygges omklædningsrum, og omkring badet skulle der sås græs. Arbejdet ville begynde 17. marts og man forventede friluftsbadet færdigt 1. juni.

Efter forsinkelser åbnede friluftsbadet 14. juli 1935 under navnet ”Glamsbjerg Hotels Friluftsbad”. Sognerådsformand Chr. Pedersen takkede hotelejer Carstensen for initiativet og udbragte et leve for friluftsbadet, hvorefter flaget gik til tops, og danmarksmesteren i udspring Kaj Larsen sprang ud fra 10m-tårnet.

Friluftsbadet blev en stor succes de kommende år. Der var i 1936 udtagelseskonkurrence til olympiaden i Berlin, og blandt deltagerne var den kommende verdensmester Ragnhild Hveger. 

Danmarksmesterskab i svømning kunne i 1944 – under besættelsen samle 2000 tilskuere, og i 1948 var der udtagelse til olympiaden i London.

Nu trænger det snart 90´årige friluftsbad til en grundig renovering – vi håber det lykkes for Glamsbjerg Fritidscenter, der nu ejer og driver friluftsbadet, at skaffe den nødvendige økonomi, så friluftsbadet kan genåbne senest på 90-årsdagen 14. juli 2025, således at skolebyen Glamsbjerg fortsat kan have et friluftsbad, som alternativ til børns og unges skærmforbrug, som formanden for fritidscentret udtrykte det over for Fyens Stiftstidende.

Hvor er Assens kommune i denne sag?