Tre Toppe-løbet nu for femte gang

Frøbjerg

8. maj 2026

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Dagen nærmer sig, hvor det er tid at snøre løbeskoene og indtage de højfynske “bjergtoppe”. Tre Toppe-løbet er sat i kalenderen søndag 17. maj, og til denne femte udgave forventes op mod 300 deltagere. Man kan vælge mellem to ruter. En halvmaraton på 21,1 kilometer, som går over Brændholt Bjerg på 115 meter, Dyred Banke på 123 meter og Frøbjerg Bavnehøj, der når 130 meter op over havets overfalde, eller en kortere rute på 8,5 kilometer, hvor man når at indtage to toppe. Beggeruter starter og stopper med Frøbjerg Bavnehøj, og man bestemmer selv, om man vil gå eller løbe.

Arrangementet der nemlig ikke kun for løbere. Det er en dag, hvor resten af familien også kan være med og få en god oplevelse. Igen i år sørger KFUM-spejderne for noget sjovt i målområdet for børn, herudover spilles der god musik, og der bydes på pizza samt en øl eller vand til alle registrerede deltagere.

Det koster 120 kroner at være med ved tilmelding på forhånd, 20 kroner ekstra for tilmeldinger på dagen. Børn til og med 12 år er gratis. Der er præmier til de tre hurtigste kvinder og mænd på begge distancer.

Hvadenten man vil løbe eller gå, er der afgang klokken 10, til gengæld er der ikke nogen officiel sluttid, hele familien kan blive og hygge sig med hinanden og alle de andre.

I spidsen for løbet står to gange Inge med efternavnene Thorup og Holst fra henholdsvis Aarup Løbeklub og Tommerup Idræt. Tre Toppe-løbet støttes af blandt andre Fonden for Fynske Bank, en række andre lokale aktører og stor frivillig indsats. Tilmelding og yderligere oplysninger findes på www.tretoppe.dk.

Del denne historie på: