Halvmaraton i højderne

Vissenbjerg

12. maj 2025

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Søndag 18. maj byder Tommerup Idræt og Aarup Løbekklub nok engang De Tre Toppe Løbet. Det er løbet, hvor de sejeste løbere på 21,1-kilometer ruten – det varer til en halvmaraton – indtager såvel Brændholt Bjerg (115 meter), Dyred Banke (123 meter) og Frøbjerg Bavnehøj (131 meter). Dermed ikke sagt, at det ikke er en fysisk udfordring at vælge 8,5 kilometer ruten, som går op over såvel Frøbjerg som Brændholt.

Det er fjerde gang, løbet, der starter og slutter ved Frøbjerg Bavnehøj afvikles. Det er som nævnt de to foreninger, der står som arrangører, men også en del frivillige og lokale virksomheder hjælper på hver deres måde til at løbet kan realiseres.

Har man børn med, der ikke skal deltage i løbet, er der mulighed for, at de kan hygge sig med KFUM Spejderne fra Tommerup, der står for forskellige aktiviteter imens.

Der er musik undervejs og i målområdet, og efter løbet er der pizza, øl vand og godteposer til alle deltagere, samt mulighed for at købe yderligere at drikke.

Løbet starter klokken 10, uanset om man vælger halvmaraton, eller den kortere rute i gang eller løb.

Man kan melde sig til online via www.tretoppe.dk, hvor man finder et link til tilmelding. Her kan man også følge med i hvem og hvormange, der har tilmeldt sig. Sidste frist for onlinetilmelding er 20 minutter før løbsstart. Ønsker man ikke online-tilmelding er det også muligt at melde sig til mellem klokken 8.30 og 9.30 på stedet, men så lægges der 20 kroner til prisen på 120 kroner for hver af de tre discipliner. Børn op til 12 år kan deltage gratis.

Del denne historie på: