Man kan spotte den på lang afstand især før træerne springer ud og dermed skærmer for udsynet – måske endda oftere end naboen, Fyns højeste punkt, Frøbjerg Bavnehøj – som den ligger blottet i landskabet og rager 115 meter op over havets overfalde.

Flere steder nævnes Brændholt Bjerg, som man finder ved Brændholtvej mellem Tommerup St. og Frøbjerg, som Fyns flotteste udsigt. Og så er den bemærkelsesværdig, fordi bakken aldrig har været dyrket. Den fremstår derfor som uberørt overdrev med den artsrigdom af planter og insekter, der følger med, når naturen får lov at råde. At det hele ikke springer i skov, sørger kreaturer for, som afgræsser området i sommerhalvåret.

Brændholt Bjerg, Vissenbjerg og Frøbjerg. Ja, vi kalder dem bjerge – de er dog højdepunkter i vores flade land, men en østrigsk udvekslingsstudent, som vi engang tog med på “bjergtur” kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet – med sine 115 meter rager Brændholt Bjerg kun en meter over Østrigs laveste punkt!

Vi nærmer os Brændholt fra Tommerup St.-siden. Tidligere kunne man komme op på bakken via en faldlåge, der var placeret lige ud til Brændholtvej på den sydøstlige side af bakken. Men efter Naturstyrelsen sidste år erhvervede bakken, er lågen blevet fjernet og erstattet af hegn, så man må nu et stykke længere ud ad Brændholtvej til p-pladsen for at finde vej op til toppen.

Her ved p-pladsen var tidligere primitiv teltplads med tilhørende toilet. Toilettet er fjernet, men det er stadig muligt at overnatte. Nu i et helt nyt shelter der åbner ud mod et stort græsareal, der tidligere hørte til den nu nedrevne Topgården, engang den store gård i området, men som Naturstyrelsen erhvervede i 1997. Siden har området ikke været dyrket, og håbet er, at den artsrigdom, man kan opleve på Brændholt Bjerg, med tiden vil brede sig til de tilstødende områder. Shelteret er stort og kan snildt skabe ly for en flok spejdere eller andre på eventyr. En fin bålplads, gør det muligt også at tilberede sig et måltid mad eller blot varme sig på koldere tider af året.

I dyrenes fodspor

Når man ankommer til parkeringspladsen ser man straks en markeringspæl med gult mærke og forstår, at her må være en rute, man kan følge. Men der er ingen yderligere information. Man kunne ønske sig et kort, der viser ruten og oplysning om længden.

Vi begynder med at tage en sti til højre for at bestige toppen af Brændholt. En tur, der kræver, at man er i rimelig kondition, for selv om man kan sno sig op ad bakken, kommer man ikke uden om, at det går opad. Til gengæld belønnes man med den flotteste udsigt, når man når toppen. I rigtig klart vejr kan man få øje på Storebæltsbroen herfra. 

Trods strålende sol lykkes det ikke denne forårsdag, men det bliver udsigten ikke dårligere af.

Fra toppen går det ned ad en skråning, der er endnu stejlere end den, vi før kom opad. Her er basis for gode kælketure om vinteren.

En kort og en lidt længere tur

For mange vil det være nok at tage en tur rundt om bakken og tilbage til p-pladsen, men man kan også vælge at gøre turen noget længere og derved komme ud over det tidligere landbrugsareal til nye udsigter. 

Det kan ind imellem være svært at få øje på de gule mærker og pile, der markerer de dyreveksler, vi føres ad, men ved at gå lidt til siden og strække os på tæerne, lykkes det os at finde dem og komme hele vejen rundt. Stierne er smalle, og brombær står på spring for at gro ind over dem, hvis ikke de bliver flittigt benyttet. Eg og sågar ask er sprunget ud og tjørnebuskens blomsterknopper lige ved at briste.

Før vi når ud på græsarealet passerer vi i den nordøstlige ende med den gamle grusgrav, der har gjort et indhug i bakken og var årsag til, at den blev fredet i 1969, før hele bakken var opbrugt til anlæg af veje. Grusskrænterne er naturligvis groet til i dag, og det skulle blandt meget andet være mulig at spotte bredbladet timian her.

Vi glemte at kigge på uret, da vi startede turen, men et rimeligt gæt vil være, at den tager en times tid, før man også har rundet det tidligere opdyrkede areal. 

Hvis det da lykkes at finde hele vejen rundt. Et enkelt sted måtte vi helt op på en udsigtsbænk, før vi fik øje på det gule mærke, vi skullestile efter.

FAKTA

Brændholt Bjerg (115 m o.h.) er en del af et dødislandskab med fladbakker, der også omfatter blandt andet Frøbjerg Bavnehøj (130 m o.h.) og Vissenbjerg Bakke (129 m o.h.)

De er dannet af aflejringer fra en kæmpe isblok, der var flere kilometer tyk, i slutningen af den sidste istid. Ved afsmeltningen dannede smeltevandet søger oven på isen. Smeltevandet medbragte ler og grus, som sank til bunds i søerne, som dannede de nævnte bakker, da isen smeltede bort.

Kilde: Skov og Naturstyrelsens folder om Frøbjerg Bavnehøj og Brædholt Bjerg

Eventyr på turen

En læser har gjort os opmærksom på en gratis app Natureventyr, som er velegnet, når man har børn med ud i naturen. I den finder man ture over hele Danmark, fire af dem i Assens Kommune. Brændholt Bjerg er ikke med, men det er Frøbjerg Bavnehøj, Vissenbjerg Bakke, Trunderupskoven ved Haarby og Assens by og Sukkerengen. Et eventyr tilpasset de enkelte områder, leder jer rundt på en rute til forskellige poster, således at man på en og samme gang får oplevelser i naturen og en god historie oven i købet. Skulle der opstå tekniske problemer undervejs, er hjælpen nær, oplyser vores læser.

Bestig Bjerge

Vidste du, at man kan gøre det til en helt sport at bestige så mange “bjerg”toppe som muligt i Danmark. 22 toppe i Danmark er med i legen Beste Bjerge. Hvert bjerg er forsynet med to trecifrede talkoder, en ved p-pladsen og en ved toppen, som ikke altid er lige let at finde, den kan være lidt skjult. Når man har nået toppen og fundet koden, kan man registrere sig på bestigbjerge.dk, enten på stedet med sin smartphone via en qr-kode eller på computeren, når man kommer hjem. Får man besteget alle 22 toppe svarende til 2809 højdemeter kommer man i hall of fame. En status, son indtil videre 50 har opnået.