Albani Fonden har støttet med 200.000 kroner
Frøbjerg
5. februar 2022
Festspillet fingersnilde frivillige kaldet ”Torsdagsholdet” – kan snart risikere at få sved på panden, når de bygger kulisser til sommerspillet. For takket være en donation på 200.000 kroner fra Albani Fonden kan festspillet lægge 80 kvadratmeter til det eksisterende værksted, som sker ved at inddrage en del af den kolde hal, der ligger overfor selve samlingshuset. Og det nye værksted bliver – som det eksisterende – opvarmet.
– Fyret vil sagtens kunne varme hele værkstedet op, der skal jo kun være 17 grader, siger Vagn Madsen, der står i spidsen for Torsdagsholdet, der som antydet hver torsdag klokken 8.30.
Pladsen har nemlig været trang, når byggesjakket på 16-20 personer er i sving med at lave kulisser, men det ændrer sig, når værkstedet står klar til brug.
Det kræver dog et støbt gulv, etableringen af et loft og selvfølgelig isolering.
Sjakbajsen havde lavet et budget, som viste at det ville stå festspillet i 350.000 kroner, hvis professionelle håndværkere skulle stå for al arbejdet.
– Vi laver så selv arbejdet og på den måde kan budgettet holde, siger sjakbajsen, Vagn Madsen.